Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 14 oppslagsord

alderdom

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk; av alder og -dom

Tyding og bruk

tid da ein er gammal;
høg alder
Døme
  • få ein trygg alderdom;
  • halde seg frisk i alderdomen;
  • det som i ungdom er lært, vert i alderdomen kjært

elde 1

substantiv hokjønn

Opphav

av dansk ælde, jamfør norrønt elli, samanheng med elde (4; eldre og alder

Tyding og bruk

høg alder;
langt (til)være;
Døme
  • bli krokete av elde;
  • papiret er gult av elde

lære 1

substantiv hokjønn

Opphav

av lågtysk lere; jamfør lære (3

Tyding og bruk

  1. fastsett, regulert opplæring og undervisning som fører fram til godkjend yrkesutdanning
    Døme
    • gå eitt år på skule og to år i lære
  2. framstilling av og utgreiing om eit emne;
    fag, vitskap
    Døme
    • gerontologi er læra om alderdom og aldring
  3. samling av læresetningar;
    grunnsyn;
    teori
    Døme
    • luthersk lære;
    • den marxistiske læra;
    • vike av frå den rette læra

Faste uttrykk

  • gå i lære
  • liv og lære
    det ein gjer, og det ein seier ein bør gjere;
    teori og praksis
    • hos henne er det langt mellom liv og lære

kruksen

adjektiv

Opphav

av krukse

Tyding og bruk

ihopkropen av kulde, veikskap, alderdom og liknande;
Døme
  • gammal og kruksen

gå i barndomen

Tyding og bruk

vere så sløv av alderdom at ein ber seg åt som eit barn;
Sjå: barndom

hume

huma

verb

Opphav

jamfør norrønt húma ‘skumre’

Tyding og bruk

  1. stå rådlaus, gjerandslaus;
    tale fomlande
    Døme
    • ho stod og huma og visste ikkje kva ho skulle seie
  2. vere slapp, tung;
    Døme
    • hesten stod der og huma heile dagen og ville ikkje ete
  3. bli håttlaus av alderdom, tape seg, sløvast
    Døme
    • han tok til å hume
    • upersonleg:
      • det humar med handet går til atters

humen

adjektiv

Tyding og bruk

  1. slapp, i ulage
    Døme
    • hesten stod der humen og ville ikkje ete
  2. håttlaus av alderdom, sløva
    Døme
    • han tek til å bli humen no

geriatri

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk geras ‘alderdom’ og iatreia ‘læking’

Tyding og bruk

vitskap om alderdomssjukdomar; jamfør gerontologi

ungdom

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere ung (1)
    Døme
    • framleis ha ungdomen i seg;
    • ungdoms mot, ihuge;
    • barndom, ungdom, manndom og alderdom
  2. tidsrom da ein er ung (1)
    Døme
    • vere mykje sjuk i ungdomen;
    • i min ungdom (var det slik)da eg var ung
  3. ung (1) person
    Døme
    • vere sprek som ein ungdom;
    • møte to ungdomar;
    • ungdomanedei unge, ungdomen
  4. kollektivt: unge folk
    Døme
    • idrettsungdom(en);
    • skuleungdom(en);
    • ungdomen i bygda;
    • ungdomen i dag;
    • tilbod til barn og ungdom;
    • mykje staut ungdom

trygding

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. ordning der ein person (trygdingstakar) betaler inn regelfaste summar (trygdingspremie) til ein institusjon (trygdelag) mot å få ei avtalt utbetaling som vederlag i visse framtidige tilfelle (til dømes ved skade, ulykke, dødsfall, alderdom eller anna);
    • ansvarstrygding;
    • branntrygding;
    • livstrygding;
    • ulykkestrygding;
    • trygding av innbu;
    • teikne ei trygding
    • få utbetalt trygdinga