Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
50 treff
Bokmålsordboka
26
oppslagsord
vedkommende
1
I
substantiv
intetkjønn
Faste uttrykk
for noens/noes vedkommende
med hensyn til noen eller noe
;
hva noen eller noe angår
for mitt vedkommende ble situasjonen snudd på hodet
;
for barnas vedkommende
;
for norskfagets vedkommende
Artikkelside
vedkommende
2
II
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
som det er spørsmål om
;
som det gjelder
;
som nettopp er nevnt
Eksempel
ta opp saken med
vedkommende
kontor
brukt som
som substantiv
:
henvende seg til rette
vedkommende
;
forlange
vedkommende
straffet
Artikkelside
vedkomme
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
være av betydning eller interesse for
;
ha relevans for
;
gjelde
;
angå
Eksempel
en sak som
vedkommer
alle
;
det
vedkommer
ikke deg
;
hva
vedkom
det meg?
Artikkelside
stakkarsliggjøre
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
framstille noen som en stakkarslig og ynkelig person, slik at en får medlidenhet med vedkommende
;
(bare) se noen som et offer
Eksempel
samfunnet stakkarsliggjør eldre
;
de stakkarsliggjorde seg selv
Artikkelside
for noens/noes vedkommende
Betydning og bruk
med hensyn til noen eller noe
;
hva noen eller noe angår
;
Se:
vedkommende
Eksempel
for mitt vedkommende ble situasjonen snudd på hodet
;
for barnas vedkommende
;
for norskfagets vedkommende
Artikkelside
bak ryggen på noen
Betydning og bruk
uten at vedkommende vet det
;
i hemmelighet
;
Se:
rygg
Eksempel
han gikk bak ryggen på familien
;
de har gått bak ryggen på naboene
;
de mener ledelsen har forhandlet bak ryggen på dem
Artikkelside
bak noens rygg
Betydning og bruk
uten at vedkommende vet det
;
i hemmelighet
;
Se:
rygg
Eksempel
han gikk bak ledelsens rygg
;
de snakket om henne bak hennes rygg
;
alt skjedde bak farens rygg
Artikkelside
for noens regning
Betydning og bruk
i noens navn slik at vedkommende er ansvarlig for betalingen
;
Se:
regning
Eksempel
pc-en ble kjøpt for arbeidsgiverens regning
Artikkelside
være på hils med
Betydning og bruk
kjenne så godt at en hilser når en møter vedkommende
;
jamfør
være på nikk med
;
Se:
hils
Eksempel
være på hils med alle naboene
Artikkelside
være på hilsefot med
Betydning og bruk
kjenne så godt at en hilser når en møter vedkommende
;
Se:
hilsefot
Artikkelside
Nynorskordboka
24
oppslagsord
vedkomande
1
I
,
vedkommande
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Faste uttrykk
for nokons/nokos vedkomande
med omsyn til nokon eller noko
;
for den det gjeld
for mitt vedkomande er konfliktane eit avslutta kapittel
;
for Noregs vedkomande
Artikkelside
vedkomande
2
II
,
vedkommande
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
presens partisipp
av
vedkome
Tyding og bruk
som det er tale om
;
som noko kjem ved
;
som har med noko å gjere
Døme
ta opp saka med
vedkomande
kontor
brukt som
substantiv
:
vende seg til rette
vedkomande
Artikkelside
vedkome
,
vedkomme
vedkoma, vedkomma
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Tyding og bruk
ha relevans for
;
ha verknad for
;
gjelde, interessere
;
angå
Døme
ei sak som vedkjem kommunen
;
dette vedkjem ikkje deg!
Artikkelside
stakkarsleggjere
stakkarsleggjera
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Tyding og bruk
framstille nokon som ein stakkarsleg og ynkeleg person, slik at ein får medynk med vedkomande
;
(berre) sjå nokon som eit offer
Døme
media stakkarsleggjer einslege
;
han stakkarsleggjorde seg sjølv
Artikkelside
hels
substantiv
ubøyeleg
Faste uttrykk
vere på hels med
kjenne så godt at ein helsar når ein møter vedkomande
;
jamfør
vere på nikk med
ho er på hels med berre éin nabo
Artikkelside
rygg
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
hryggr
Tyding og bruk
bakre del av overkroppen, frå nakken til halebeinet
Døme
rette ryggen
;
vere brei over ryggen
;
han låg på ryggen i blomsterenga
;
ho klappa hunden på ryggen
;
sitje på ryggen av ein hest
som etterledd i ord som
hesterygg
korsrygg
krokrygg
øvste del av langstrekt fjell, høgdedrag
og liknande
Døme
vi følgde ryggen oppetter fjellet
som etterledd i ord som
fjellrygg
åsrygg
øvste kant eller del av noko
som etterledd i ord som
bølgjerygg
knivrygg
naserygg
del på stol, benk
og liknande
til å lene ryggen mot
;
rygglene
,
ryggstø
bakside av bok, der arka er sydd eller limt saman
Døme
boka har losna i ryggen
;
på ryggen står tittel og forfattar av boka
som etterledd i ord som
skinnrygg
del av klesplagg som dekkjer ryggen
Døme
hol i ryggen på jakka
ryggsymjing
Døme
ho konkurrerte i bryst og rygg
Faste uttrykk
bak ryggen på nokon
utan at vedkomande veit om det
;
i smug
brekke ryggen
lide stor skade eller reduksjon
økonomien vil brekke ryggen om utviklinga fortset slik
;
bransjen held på å brekke ryggen
falle nokon i ryggen
gå til åtak på nokon bakfrå
;
svike
ha i ryggen
kunne lite på nokon eller noko til hjelp og støtte
ha ryggen fri
vere sikra mot kritikk og åtak fordi ein handla etter reglane eller på andre måtar har gardert seg
vere sikra mot fysisk angrep bakfrå
har ein tatt fanden/styggen på ryggen, lyt ein bere han fram
har ein vore overmodig eller dum, vil det straffe seg
leggje/setje ryggen til
hjelpe til
dette krev at alle legg ryggen til
;
du må setje ryggen til om du skal klare dette
liggje med brekt rygg
ha lidd stor skade
;
vere særs redusert
partiet låg med brekt rygg etter valet
;
industrien ligg med brekt rygg
med ryggen mot veggen
uten mogelegheit til å dra seg attende
;
på siste skanse
dei kjemper med ryggen mot veggen for å overleve
;
han vart pressa og stod med ryggen mot veggen
;
butikken slåst med ryggen mot veggen for ikkje å gå konkurs
midt i/på ryggen
slett ikkje
;
midt i ræva
denne boka interesserer meg midt i ryggen
;
VM bryr oss midt på ryggen
pisse/sleikje nokon oppetter ryggen
smiske
for nokon
han sleikjer den nye sjefen oppetter ryggen
skyte rygg
bli sint, vise uvilje
leiaren skyt rygg når nokon freister å kritisere han
krumme ryggen
å skyte rygg er ein god øving for ryggen
sterk rygg
evne til å tole mykje
det skal sterk rygg til for å tole dette
;
han har ein sterk rygg som orkar bere dette presset
;
det krevst ein sterk rygg i denne jobben
styggen på ryggen
negativ tanke, vane
eller liknande
som plager ein
;
tung bør
;
jamfør
har ein tatt fanden/styggen på ryggen, lyt ein bere han fram
ta på ryggen
ta på seg ei bør eller eit tungt ansvar
vende nokon/noko ryggen
vise nokon eller noko frå seg
;
halde seg borte frå nokon eller noko
;
avvise, svikte
dei vende familien sin ryggen
;
ho vender partiet ryggen
vende ryggen til nokon/noko
vise nokon eller noko frå seg
;
halde seg borte frå nokon eller noko
;
avvise, svikte
dei har vendt ryggen til tradisjonane
;
han har snudd ryggen til familien sin
Artikkelside
rekning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
reikning
;
av
rekne
Tyding og bruk
det å
rekne
Døme
vere flink i rekning
;
dei lærte rekning og skriving
som etterledd i ord som
hovudrekning
opprekning
prosentrekning
spesifisert og summert oversyn over godtgjersle for leverte varer og tenester
;
faktura
,
nota
;
oppgjer
(1)
Døme
betale rekninga
;
be om rekninga
som etterledd i ord som
ekstrarekning
hotellrekning
straumrekning
kalkulering
,
overslag
(1)
Faste uttrykk
for eiga rekning
som ein sjølv betaler
eg kjøpte bilen for eiga rekning
som ein sjølv får ta ansvaret for
no snakkar eg for eiga rekning
;
det innlegget får stå for hennar eiga rekning
for nokon si rekning
i nokon sitt namn slik at vedkomande er ansvarleg for betalinga
pc-en vart kjøpt for arbeidsgjevaren si rekning
gjere rekning med
rekne med
;
gå ut frå
vi kan ikkje gjere rekning med at dei kjem
halde rekning med
følgje nøye med i
skrive rekning med gaffel
ta grovt betalt
advokaten har skrive rekning med gaffel
strek i rekninga
noko som går på tvers av planane
;
vonbrot
det var ein strek i rekninga at søknaden ikkje vart innvilga
Artikkelside
passe
4
IV
passa
verb
Vis bøying
Opphav
av
lågtysk
passen up
‘gje akt på’
;
av
fransk
passer
‘la (tida) gå’
Tyding og bruk
ha tilsyn med
;
vakte på
;
stelle
Døme
passe barn
;
passe huset
;
passe tida
Faste uttrykk
passe kjeften
vere forsiktig med kva ein seier
passe opp
vente på nokon som truleg kjem forbi
ho vart passa opp av to menn
passe på
ha tilsyn med
;
vakte på
pass på pengane dine!
passe seg for
ta seg i vare for
ho passa seg for å overdrive
;
du må passe deg for å bli brent ute i sola
setje bukken til å passe havresekken
setje nokon til å passe på eller gjere noko som ein må vente vedkomande vil nytte til eigen fordel
Artikkelside
havresekk
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
sekk fylt med havrekorn
Faste uttrykk
setje bukken til å passe havresekken
setje nokon til å passe på eller gjere noko som ein må vente vedkomande vil nytte til eigen fordel
Artikkelside
for nokons/nokos vedkomande
Tyding og bruk
med omsyn til nokon eller noko
;
for den det gjeld
;
Sjå:
vedkomande
Døme
for mitt vedkomande er konfliktane eit avslutta kapittel
;
for Noregs vedkomande
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 3
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100