Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
17 treff
Bokmålsordboka
5
oppslagsord
gjødsle
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
gi
gjødsel
;
spre
gjødsel
Eksempel
gjødsle
åkeren
;
gjødsle
plantene en gang i uka
Artikkelside
høstingsbruk
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
jordbruk, fiske
og lignende
der en bare utnytter de naturlige ressurser som fins, uten å gjødsle og bearbeide jorda, kultivere fiskevann
og lignende
Eksempel
å drive
høstingsbruk
kan tære hardt på naturressursene
Artikkelside
gjødsling
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
det å
gjødsle
Eksempel
kalking og gjødsling bør gjøres om våren
Artikkelside
gjødning
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gjø
(
4
IV)
med
foreldet
betydning
‘gjødsle’
Betydning og bruk
gjødsel
, særlig kjemisk
Artikkelside
møkke
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
gjødsle med
møkk
(
1
I
, 1)
fjerne møkk
Eksempel
møkke fjøset
;
har du møkket ut av hestebåsen?
gjøre skitten
Eksempel
møkke
seg til
Artikkelside
Nynorskordboka
12
oppslagsord
gjødsle
2
II
gjødsla
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
ha
gjødsel
på
Døme
gjødsle åkeren
;
gjødsle med kunstgjødsel
Artikkelside
gjødsle
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
gjøding
gjødsel
Artikkelside
gjø
3
III
,
gjøde
gjøda
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
gǿða
;
av
god
Tyding og bruk
fôre ungdyr for å gjere dei feite
;
feite
(
2
II
, 1)
Døme
gjø opp kalvar
brukt som adjektiv
feit som ein gjødd gris
gjødsle
(
2
II)
Faste uttrykk
gjø seg
gjere seg feit; meiske seg
Artikkelside
beite
3
III
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
beiti
Tyding og bruk
det å
beite
(
4
IV
, 1)
Døme
godt beite
grasmark der dyr et grøde på rot
Døme
dyrka beite
;
gjødsle beitet
;
dyra går på beite
i
overført tyding
: område ein kan få noko ut av
;
beitemark
(
1
I
, 2)
Døme
Sogn og Fjordane har vore eit godt beite for målsaka
økt
(2)
;
stund
(1)
,
ri
(
1
I
, 2)
forspann
av to hestar
i
overført tyding
:
gruppe
, lag
Døme
feltet var eit fint beite av toppløparar
;
forlaget har eit sterkt beite av omsette forfattarar
Faste uttrykk
skifte beite
gå over i anna verksemd
;
ta til med noko nytt
Artikkelside
gjødsling
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å
gjødsle
(
2
II)
Døme
dyrka mark treng gjødsling og stell
Artikkelside
gjødning
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
gjø
(
3
III)
med forelda
tyding
‘gjødsle’
Tyding og bruk
gjødsel
, særleg kjemisk
Artikkelside
haustingsbruk
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
jordbruk, fiske
og liknande
der ein berre nyttar dei naturlege ressursane som finst, utan å gjødsle og arbeide jorda, kultivere fiskevatn
og liknande
Døme
framleis er det mykje haustingsbruk og naturalhushald
Artikkelside
frøye
frøya
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
freyða
;
av
frau
Tyding og bruk
skumme
,
frode
(
2
II)
Døme
ølet, mjølka, bølgjene frøyer
gjødsle
(
2
II)
Døme
frøye åkeren
Artikkelside
møkje
,
møke
møkja, møka
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
norrønt
mykja
Tyding og bruk
gjødsle med
møk
(1)
fjerne møk
Døme
møkje hestebåsen
;
dei møkte ut av stallen
gjere skiten
Døme
møkje
seg til
Artikkelside
hevde
2
II
hevda
verb
Vis bøying
Opphav
av
hevd
(
1
I)
Tyding og bruk
halde ved lag
;
dyrke, betre (jorda)
gjødsle
(
2
II)
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100