Artikkelside

Nynorskordboka

hevd 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei hevdhevdahevderhevdene

Opphav

norrønt hæfr ‘som er verdt å ha’, av hæv; samanheng med hevd (2

Tyding og bruk

  1. det å vere halden ved like;
    god stand
    Døme
    • halde tradisjonen i hevd;
    • garden er i god hevd
  2. dyrking og betring av jorda