Nynorskordboka
vilkår
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit vilkår | vilkåret | vilkår | vilkåra |
Opphav
frå lågtysk; jamfør vilje (1 og kårTyding og bruk
- noko ein krev stetta for å gå med på noko;
Døme
- vere med på visse vilkår;
- stille fleire vilkår;
- ho fekk stillinga under vilkår av at ho fullførte utdanninga
- omstende eller tilstand som påverkar framgangen, yteevna eller livskvaliteten til nokon;
Døme
- vekse opp under like vilkår;
- leve under vanskelege vilkår;
- lågare rente gjev betre vilkår for bedrifta
- som etterledd i ord som
- livsvilkår
- oppvekstvilkår
- vekstvilkår
- føresegn i ei avtale, eit regelverk eller liknande
Døme
- bli einige om dei økonomiske vilkåra;
- selje noko med gode vilkår;
- butikkane skal konkurrere under like vilkår
- som etterledd i ord som
- betalingsvilkår
- fredsvilkår
- lønsvilkår
Faste uttrykk
- ikkje på vilkåraldri i verda
- ikkje på vilkår om eg skal opp på ei scene