Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
28 treff
Bokmålsordboka
12
oppslagsord
festing
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
det å
feste
(
3
III)
Eksempel
utagerende festing
;
jeg er ingen tilhenger av festing og fyll
Artikkelside
sus
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
suse
Betydning og bruk
susende, brusende lyd
;
(svakt)
brus
(
2
II
, 1)
Eksempel
sus
av vind i trærne
;
høre
suset
fra elva
stemning
(1)
Eksempel
det ble ikke den helt store
susen
over arrangementet
Faste uttrykk
gjøre susen
gjøre at noe går bra
;
være årsak til suksessen
portvin i sausen gjør susen
historisk/historiens sus
stemning av noe opphøyd fra eldre tider eller noe som skjer nå, som vil få plass i historien
et hotell med historisk sus
;
det er historiens sus over det som skjer nå
sus i serken
fart og liv
korpset lagde sus i serken på 17. mai
sus og dus
munter selskapelighet
;
turing, festing
han levde i sus og dus
Artikkelside
kjør
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
kjøre
Betydning og bruk
stor travelhet
;
intenst press
Eksempel
det er et forferdelig
kjør
på jobben om dagen
hard festing
Faste uttrykk
i ett kjør
uten stans
det har gått i ett kjør i hele dag
være på kjøret
feste mye i en periode
være avhengig av rusmidler
Artikkelside
dus
1
I
substantiv
ubøyelig
Opphav
beslektet med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter selskapelighet
;
turing, festing
han levde i sus og dus
Artikkelside
svir
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
svire
Betydning og bruk
drikking
(1)
og festing
Eksempel
leve et vilt liv med drikk og
svir
utsøkt nytelse
;
fryd
Eksempel
det var en ren
svir
å høre orkesteret
;
det skal være meg en sann
svir
Artikkelside
sus og dus
Betydning og bruk
munter selskapelighet
;
turing, festing
;
Sjå:
dus
,
sus
Eksempel
han levde i sus og dus
Artikkelside
ekspansjonsbolt
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
bolt
(1)
med splittet ende som utvider seg når bolten skrus fast, brukt til festing i betong, mur og lignende
Artikkelside
blåmandag
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
etter
tysk
blauer Montag
‘blå mandag’, etter fargen som ble brukt i kirkene mandagen i fasteuka
Betydning og bruk
mandag etter
fastelavnssøndag
dag da en kjenner seg elendig etter festing
;
dagen derpå
dag da en angrer på noe en har gjort eller vært med på
;
tid da ubehagelige konsekvenser av tidligere seire eller suksesser melder seg
Eksempel
politikerne våknet til en økonomisk blåmandag
Artikkelside
jubalong
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
jamfør
jubel
Betydning og bruk
jublende
festrus
;
vill festing
Eksempel
det ble dans og
jubalong
natta til ende
Artikkelside
hemningsløs
,
hemningslaus
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
ikke preget av
hemninger
Eksempel
hemningsløs
festing
;
han var hemningsløs når han drakk
brukt som
adverb
nyte livet
hemningsløst
Artikkelside
Nynorskordboka
16
oppslagsord
festing
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å
feste
(
3
III)
Døme
eit miljø med mykje festing og alkohol
Artikkelside
gåande
adjektiv
Vis bøying
Opphav
presens partisipp
av
gå
(
1
I)
Tyding og bruk
som går
brukt som etterledd i ord som
nærgåande
oppegåande
pågåande
havgåande
brukt som
substantiv
:
fotgjengar
Døme
bilistar og
gåande
framkomeleg til fots
Døme
vegen er ikkje
gåande
Faste uttrykk
halde gåande
drive på med
;
halde i gang
dei heldt det
gåande
med festing heile natta
;
halde drifta
gåande
;
halde fabrikken
gåande
Artikkelside
køyr
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
hard festing
Faste uttrykk
vere på køyret
feste mykje i ein periode
vere avhengig av rusmiddel
Artikkelside
sus
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
suse
Tyding og bruk
susande lyd
;
(veikt)
brus
(
2
II
, 1)
Døme
høyre susen frå elva
stemning
(
2
II
, 1)
Døme
det vart ikkje den heilt store susen over festen
Faste uttrykk
gjere susen
gjere at noko går bra
;
vere årsak til suksess
det gode samarbeidet gjer susen
historisk sus
dåm av noko opphøgd frå eldre tid eller noko som skjer no, som vil få plass i historia
det er eit historisk sus over samarbeidet som no tek form
sus av soge
dåm av noko opphøgd frå eldre tid
det er ein sus av soge over denne plassen
sus i serken
fart og liv
det blir fest og sus i serken
sus og dus
munter hyggje
;
turing, festing
leve i sus og dus
Artikkelside
dus
1
I
substantiv
ubøyeleg
Opphav
samanheng
med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter hyggje
;
turing, festing
leve i sus og dus
Artikkelside
utsveving
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
utsvevande
levemåte
Døme
å sløse med tida er ei fin form for utsveving
;
eit liv fylt av utsvevingar og festing
Artikkelside
svir
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
svire
Tyding og bruk
drikking
(2)
og festing
;
turing
Døme
leve eit vilt liv med drikk og svir
stor nyting
;
fryd, vellyst
Døme
det var rein svir å høyre songen
;
det skal vere meg ein sann svir
Artikkelside
sus og dus
Tyding og bruk
munter hyggje
;
turing, festing
;
Sjå:
dus
,
sus
Døme
leve i sus og dus
Artikkelside
halde gåande
Tyding og bruk
drive på med
;
halde i gang
;
Sjå:
gåande
Døme
dei heldt det
gåande
med festing heile natta
;
halde drifta
gåande
;
halde fabrikken
gåande
Artikkelside
rangel
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å
rangle
(
3
III
, 2)
;
hard festing med alkohol
;
svir
(1)
Døme
gå på rangel
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100