Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
Ett treff
Nynorskordboka
4
oppslagsord
villdyr
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
villidýr
Tyding og bruk
dyr i fri naturtilstand, særleg rovdyr
brutal, farleg person
Døme
han er eit villdyr
;
kjenne villdyret i seg
Artikkelside
lege
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
lega
;
av
liggje
Tyding og bruk
det å liggje (sjuk)
;
liggjande stilling
;
leie
(
2
II
, 3)
Døme
det vart ikkje lange lega
liggjeplass, særleg for krøter og villdyr
;
leie
(
2
II
, 1)
Døme
lega etter ein bjørn
Artikkelside
skremme
2
II
skremma
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
norrønt
skræmast
‘rømme bort frå ein’
Tyding og bruk
gjere redd
;
setje støkk i
du
skremmer
ikkje meg
jage
skremme
bort folk, villdyr
i
presens partisipp
:
eit skremmande syn
Faste uttrykk
skremme opp
jage opp, støkke (ein hare)
Artikkelside
ryte
2
II
ryta
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hrjóta
Tyding og bruk
snorke
brumme
,
knurre
Døme
ryte som eit villdyr
Artikkelside