Avansert søk

7 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

tære

verb

Opphav

norrønt tæra; fra lavtysk ‘fortære’

Betydning og bruk

  1. løse opp, etse
    Eksempel
    • syra tærer på metallet;
    • sola tærer på snøen
  2. slite på, forbruke
    Eksempel
    • tære på kreftene;
    • det høye forbruket tærer på ressursene

Faste uttrykk

  • tære på flesket
    på opplagsnæringen

polering

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. det å polere (1)
    Eksempel
    • bilen trenger vask og polering
  2. glans eller lag av politur (1) og lignende som en lager når en polerer
    Eksempel
    • sur nedbør tærer på poleringen

erosjon

substantiv hankjønn

Opphav

fra fransk; av erodere

Betydning og bruk

  1. prosess der vann, is, vind eller lignende tærer på eller bryter ned jordoverflaten og fører med seg det avslitte materialet;
    jamfør forvitring
    Eksempel
    • økt erosjon i kystområdene;
    • større vannføring i elvene kan føre til kraftigere erosjon
  2. gradvis nedbryting av tann, vev eller lignende ved kjemisk eller fysisk påvirkning
    Eksempel
    • dental erosjon
  3. gradvis nedbryting av metall ved mekanisk påvirkning av strømmende væsker eller gasser, forurensning eller lignende

Nynorskordboka 4 oppslagsord

tære 2

tæra

verb

Opphav

norrønt tæra; frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. løyse (opp), etse, smuldre
    Døme
    • syra tærer opp metallet;
    • vatnet tærer sund fjellet;
    • sola tærer på snøen;
    • snøen tærest opp
  2. i uttrykk
    Døme
    • det harde arbeidet tærer på han el. på kreftene;
    • motgangen tærer på humøret
  3. i uttrykk
    Døme
    • tære på forrådet, resursane

Faste uttrykk

  • tære på flesket
    opplagsnæringa i kroppen
  • tære på
    bruke av, forbruke
  • tære på
    svekkje, slite, gå ut over

tære 3

tæra

verb

Opphav

samanheng med tire

Tyding og bruk

om sola: stråle fram, renne
Døme
  • sola tærer i aust

tærande

adjektiv

Opphav

presens partisipp av tære (2; i tyding 3 mogleg av III tære

Tyding og bruk

  1. som tærer;
    gnagande, slitande, nedbrytande
    Døme
    • ein tærande sjukdom;
    • tærande lengt, sorg
  2. som adverb: eitrande
    Døme
    • tærande sint, vond
  3. som adverb: overlag (2, utifrå
    Døme
    • tærande fin, god

erosjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk; av erodere

Tyding og bruk

  1. prosess der vatn, is, vind eller liknande tærer på eller bryt ned jordoverflata og fører med seg det avslitne materialet;
    jamfør forvitring
    Døme
    • plante tre for å motverke erosjon;
    • området er sterkt utsett for erosjon
  2. gradvis sliting eller nedbryting av tann, vev eller liknande ved kjemisk eller fysisk påverknad
    Døme
    • dental erosjon
  3. gradvis sliting eller nedbryting av metall ved mekanisk påverknad av strøymande væsker eller gassar, forureining eller liknande