Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

odel

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt óðal; samanheng med adel

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ta att ein gard på odel
  2. eigedom som det er odelsrett til

Faste uttrykk

  • få til odel og eige
    få som eigedom
    • få ein vandrepokal til odel og eige

odelsrett

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør rett (2

Tyding og bruk

  1. rett som medlemer av ei slekt etter visse reglar har til å eige eller løyse inn ein jordbrukseigedom dersom han i minst tjue år har høyrt til ei og same slekta
    Døme
    • han vil bruke odelsretten på garden
  2. del av rettssystemet som gjeld odel

odle

odla

verb

Opphav

av odel

Tyding og bruk

  1. dyrke opp og halde i hevd
    Døme
    • odle jorda;
    • odle fram ein felles identitet

få til odel og eige

Tyding og bruk

få som eigedom;
Sjå: eige, odel
Døme
  • få ein vandrepokal til odel og eige

hevde 1

hevda

verb

Opphav

norrønt hefða; av hevd (2

Tyding og bruk

  1. vinne seg rett til å ha eller bruke;
    gjere krav på
    Døme
    • hevde odel;
    • hevde jakt- og fiskerettar
  2. påstå, meine, seie
    Døme
    • han hevdar at han hadde handla i god tru;
    • det var ikkje slik, hevda ho
  3. halde oppe, forsvare
    Døme
    • hevde retten sin

Faste uttrykk

  • hevde seg
    vere frampå;
    vere blant dei beste
    • hevde seg godt på skulen;
    • norske idrettsutøvarar hevda seg i verdstoppen

eige 1

substantiv inkjekjønn eller hokjønn

Opphav

norrønt eiga femininum; av eige (2

Tyding og bruk

  1. det å eige;
    Døme
    • ta noko i sitt eige;
    • i privat eige
  2. noko som ein eig;
    Døme
    • føre opp inntekt og eige

Faste uttrykk

  • få til odel og eige
    få som eigedom
    • få ein vandrepokal til odel og eige

adel

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk , opphavleg ‘(høgboren) ætt’; samanheng med norrønt aðal ‘eigenskap’ og odel

Tyding og bruk

  1. særleg om eldre eller utanlandske forhold: (medlemer av) øvste samfunnsklasse, (oftast) med lovfesta og arvelege førerettar
    Døme
    • kongen og adelen;
    • den franske adelen;
    • av gammal adel
  2. i overført tyding: gjæv, opphøgd eigenskap eller karakter
    Døme
    • adel i hug og lynne