Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

mirakuløs

adjektiv

Opphav

frå fransk; jamfør mirakel

Tyding og bruk

overnaturleg, underfull, utruleg
Døme
  • ei mirakuløs redning

trylle fram

Tyding og bruk

skaffe (noko) på ein mirakuløs (god) måte;
Sjå: trylle

trylle

trylla

verb

Opphav

norrønt trylla ‘fortrolle’; av troll

Tyding og bruk

  1. Døme
    • trylle hugen på ein;
    • den fagre naturen tryller meg heilt;
    • bli ståande reint (som) trylt
  2. drive magi, trolle, mane
  3. gjere tryllekunstar, trikse
    Døme
    • lære å trylle med kort

Faste uttrykk

  • trylle fram
    skaffe (noko) på ein mirakuløs (god) måte

undergjerande

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som gjer under (1, 1)
    Døme
    • ei undergjerande kjelde;
    • ha undergjerande evner
  2. som verkar overlag godt;
    Døme
    • turen hadde ein undergjerande verknad på humøret

underfull

adjektiv

Opphav

delvis etter tysk

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ei underfull verd;
    • på underfull måte
  2. Døme
    • Guds underfulle verk