Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 20 oppslagsord

dronning

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt dróttning, av dróttinn ‘drott’; av drott

Tyding og bruk

  1. kvinneleg monark eller kone til ein konge (1, 1)
    Døme
    • dronninga la ned veto;
    • neste veke kjem kongen og dronninga på besøk til bygda
  2. kvinne som har høgast status eller vyrdnad i ein krins eller situasjon
    Døme
    • dronninga av jazz
  3. hoe som legg egg hos bier, maur og andre insekt som lever i samfunn
    Døme
    • filteret skal hindre dronninga i å leggje egg der honningen skal vere
  4. sjakkbrikke ein kan flytte uavgrensa mange ledige felt i alle retningar
    Døme
    • ho tok dronninga og sette meg i sjakk

prinsgemal

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

person som er gift med ei regjerande dronning

nykrona

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som nettopp er krona (2 til konge eller dronning
  2. som nettopp har vunne ein konkurranse eller liknande
    Døme
    • dei nykrona seriemeistrane i volleyball

monarki

substantiv inkjekjønn

Opphav

av gresk monarkhia ‘einevelde’; jamfør -arki

Tyding og bruk

  1. styreform der ein konge, ei dronning eller ein annan fyrste er øvste representant for staten
    Døme
    • konstitusjonelt monarki
  2. stat som har monarki (1)
    Døme
    • Noreg er eit monarki

alvedronning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

i folketru: dronning over alvane

regina

substantiv ubøyeleg

Opphav

latin

Tyding og bruk

dronning (1); jamfør rex;
vanleg forkorta R; jamfør R (3

kongerike

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. stat som blir styrt av ein konge eller ei dronning;
    Døme
    • kongeriket Noreg;
    • her i kongeriket
  2. i overført tyding: område der nokon dominerer eller har full kontroll
    Døme
    • ho trekte seg tilbake til sitt eige kongerike og stengde døra

kongepar

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

konge eller dronning med ektefelle
Døme
  • det norske, svenske og danske kongeparet

eventyrdronning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

-ing 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt -ing

Tyding og bruk

  1. suffiks i personnemningar;
    i ord som dronning og kjerring
  2. suffiks i substantiv som nemner verbalhandlingar;
    i ord som bygging, lesing og skriving