Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 18 oppslagsord

handtering

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å handtere eller bli handtert;
behandling
Døme
  • handtering av motorsag;
  • fremje ei forsvarleg handtering av spesialavfall;
  • styresmaktene si handtering av saka

forhalde

forhalda

verb

Opphav

frå lågtysk og tysk ‘halde tilbake, halde fast ved’

Faste uttrykk

  • forhalde seg til
    • ta stilling til;
      ta omsyn til;
      handtere
      • forhalde seg til realitetane;
      • dei måtte forhalde seg til mykje informasjon samstundes;
      • noko som er vanskeleg å forhalde seg til
    • ha eit visst forhold til;
      relatere til
      • variablane forheld seg til kvarandre som det går fram av formelen
  • forhalde seg
    • oppføre seg;
      fare fram;
      vere
      • ein lyt forhalde seg roleg;
      • saka forheld seg slik dei seier
    • vere ein samanheng;
      ha seg;
      vere (4
      • dersom det faktisk forheld seg slik du påstår, vil det få store konsekvensar

uhandterleg

adjektiv

Tyding og bruk

vanskeleg eller tungvinn å handtere;
Døme
  • ei stor og uhandterleg rive

tvoge 2

tvoga

verb
kløyvd infinitiv: -a

Tyding og bruk

  1. handtere hardt

eksemplarisk

adjektiv

Tyding og bruk

Døme
  • eksemplarisk åtferd;
  • på ein eksemplarisk måte
  • brukt som adverb
    • handtere krisa eksemplarisk

behandle

behandla

verb

Uttale

behanˊdle

Opphav

frå tysk , opphavleg ‘handtere’

Tyding og bruk

  1. nytte ein viss framgangsmåte for å lækje nokon eller minke eit helseproblem
    Døme
    • behandle ein pasient;
    • behandle leddgikt
  2. setje seg inn i ei sak og kome fram til ei avgjerd;
    Døme
    • behandle saka i styret
  3. fare fram mot;
    fare åt med
    Døme
    • behandle kundane høfleg
  4. Døme
    • behandle treverket med eit soppdrepande middel
  5. bruke, betene (2)
    Døme
    • behandle ei motorsag

bagasjeberar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. person som jobbar med å handtere bagasje på flyplass, hotell eller liknande

andøve

andøva

verb

Opphav

norrønt andǿfa

Tyding og bruk

  1. halde ein båt roleg på ein stad mot vind og straum med årer eller propell
    Døme
    • éin fiska og éin andøvde
  2. rå med, makte, meistre;