Avansert søk

17 treff

Nynorskordboka 17 oppslagsord

mildne

mildna

verb

Opphav

av mild

Tyding og bruk

gjere mindre kraftig;
få svakare kraft;
bli mindre intens
Døme
  • mildne smertene;
  • ho prøvde å mildne svaret med eit smil;
  • den varme lufta vart mildna av ein kjølig bris;
  • auga mildna ved synet av barna

sukre

sukra

verb

Tyding og bruk

ha sukker i eller
Døme
  • sukre grauten

Faste uttrykk

  • sukre pilla
    mildne inntrykket av noko ubehageleg

smelte 3

smelta

verb

Opphav

samanheng med melte

Tyding og bruk

  1. gjere rennande;
    få til å bråne
    Døme
    • smelte smør
  2. bli meir eller mindre rennande
    Døme
    • isen smelte i vårsola;
    • snøen smelter bort
  3. bli mjuk;
    Døme
    • det vesle barnebarnet fekk han til å smelte

Faste uttrykk

  • smelte saman
    sameine seg
    • ulike kulturar har smelt saman

pynte

pynta

verb

Tyding og bruk

setje pynt (2;
ordne, stelle i stand, pryde
Døme
  • pynte i stova;
  • pynte ei kake

Faste uttrykk

  • pynte brura
    framstille noko så bra som mogleg;
    forskjønne
    • eigaren av garden nyttar ikkje tida til å pynte brura før sal
  • pynte opp
    gjere penare;
    stase opp
    • kjøpe ting til å pynte opp heimen med
  • pynte på
    mildne (ei uheldig utsegn);
    gjere (noko) betre enn det er
    • pynte på rekorden
  • pynte seg
    ta på seg pene klede (og smykke, sminke)

pille

substantiv hokjønn

Opphav

av latin pilula ‘lita kule’

Tyding og bruk

medikament i skive- eller kuleform;

Faste uttrykk

  • bitter pille
    noko ubehageleg ein må finne seg i
    • pålegget frå kommunen var ei bitter pille å svelgje;
    • framlegget inneheld bitre piller for folk flest
  • sukre pilla
    mildne inntrykket av noko ubehageleg

moderere

moderera

verb

Opphav

gjennom fransk, frå latin; jamfør modus

Tyding og bruk

  1. Døme
    • moderere påstandane sine
  2. leie eller kontrollere ein diskusjon, særleg på nettet;

Faste uttrykk

  • moderere seg
    dempe seg;
    halde måten

lette 3

letta

verb

Opphav

norrønt létta; jamfør lett

Tyding og bruk

  1. gjere lettare;
    gjere mindre vanskeleg
    Døme
    • lette ei bør;
    • maskinen vil lette arbeidet ein god del;
    • lette tilgjenget til høgare utdanning
  2. frigjere (frå plager og uro);
    gjere mindre trykkjande, lindre, mildne
    Døme
    • lette trykket i behaldaren;
    • eg skulle gjerne letta sorga for deg;
    • eg kjende meg veldig letta etter at eksamenen var over
  3. Døme
    • bli letta for pengar
  4. lyfte litt;
    heve (seg)
    Døme
    • lette på skapet for å kike under;
    • lette på loket;
    • flyet letta frå rullebana;
    • vi får snart lette på oss og kome oss heim
  5. Døme
    • skodda letta;
    • det lettar opp

Faste uttrykk

  • lette anker
    dra inn anker
  • lette hjartet
    fortelje noko som har tyngt ein, slik at ein får det betre
    • eg treng å få letta hjartet mitt
  • lette samvitet
    vedgå noko som har gjeve ein dårleg samvit, slik at ein får det betre
  • puste letta ut
    kunne slappe av etter at noko vanskeleg eller ubehageleg er overstått eller avverja

glatte 2

glatta

verb

Tyding og bruk

  1. Døme
    • tøyet vil glatte seg med bruk;
    • glatte ut skrukkane i duken

Faste uttrykk

  • glatte over
    • gjere glatt;
      jamne ut
      • glatte over blusen med strykejernet
    • gjere strid, usemje, motsetnader, skilnader eller liknande mindre;
      mildne, bagatellisere
      • det er betre å løyse problem enn å berre glatte over dei;
      • dei greidde til slutt å glatte over den gamle striden og samarbeide

formilde

formilda

verb

Tyding og bruk

gjere mildare;
Døme
  • formilde ein dom
  • brukt som adjektiv
    • i formilda form;
    • i formildande retning

Faste uttrykk

  • formildande omstende
    tilhøve som fører til mildare straff eller dom
    • retten meiner at det er fleire formildande omstende i denne saka

brodd

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt broddr

Tyding og bruk

  1. spiss tapp, odd, pigg
    Døme
    • brodden på ein skistav
  2. metallplate med piggar på til å feste under skoa på glatt føre
    Døme
    • gå med broddar
  3. kvass stikkereiskap hos somme dyr, særleg insekt
    Døme
    • bier og kvefs har brodd
  4. i overført tyding: noko som verkar sårande, smertefullt eller provoserande;
    skarp og kritisk bodskap
    Døme
    • eit slagord med brodd;
    • filmen har brodd mot rasisme;
    • kunst utan brodd
  5. skarp, spiss utvekst i enden av blad;
    spire (1, 1) (på korn)

Faste uttrykk

  • i brodden for
    i leiinga av;
    i spissen for
    • ho stod i brodden for rørsla;
    • dei gjekk i brodden for meir forsking;
    • han stilte seg i brodden for eit opprør
  • ta brodden av
    veikje verknaden av;
    mildne
    • ta brodden av kritikken