Avansert søk

222 treff

Nynorskordboka 222 oppslagsord

band 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt band; samanheng med binde

Tyding og bruk

  1. Døme
    • løyse bandet på sekken;
    • setje hunden i band;
    • raude og kvite band blafra i vinden
  2. i overført tyding: noko som sameiner eller samlar;
    Døme
    • ha tette band til heimstaden;
    • styrkje bandet mellom nabolanda
  3. smal strimmel av tøy eller anna material
    Døme
    • kante duken med band til pynt;
    • ha band i håret;
    • få band på såret
  4. ring (1, 2) eller liknande som held noko saman
    Døme
    • setje band på ei tønne
  5. endelaus reim (2) i tekstil eller gummi som går rundt;
    Døme
    • transportere varene på bandet;
    • stå ved bandet og vente på at bagasjen kjem
  6. remse (1 i polyester (1) med finfordelt magnetisk (1) material til å ta opp bilete på eller lyd med
    Døme
    • intervjuet vart teke opp på band
  7. rygg og perm på ei bok;
  8. kvar av bøkene i eit større bokverk;
    Døme
    • andre bandet av Norsk Ordbok
  9. bundel av kornstrå;
  10. ring (1, 1), lenkje (1, 1) eller liknande til pynt
  11. tverrtre som held saman borda i ein båt;
    bindetre mellom standarane i ein bygning
  12. overgang mellom to dalar som hallar i kvar si lei

Faste uttrykk

  • leggje band på
    avgrense (2), minke (2)
    • hendinga la band på engasjementet
  • leggje band på seg
  • leggje i band
    binde, leggje i tvangstrøye
  • på løpande band
    som går i eitt utan avbrot;
    kontinuerleg
    • tragediene følgjer på løpande band

band 2

substantiv inkjekjønn

Uttale

bann, band eller  bænd

Opphav

frå engelsk; same opphav som bande (1

Tyding og bruk

gruppe av musikarar som spelar og opptrer saman
Døme
  • spele i band;
  • han og bandet legg snart ut på turné

bande 2

banda

verb

Opphav

av band (1

Tyding og bruk

  1. setje i band (1, 1), binde
  2. Døme
    • bande ei tønne

tungeband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

band av slimhud som festar bakdelen av tunga til botnen av munnhola

Faste uttrykk

  • ikkje vere skoren for tungebandet
    vere flink til å snakke og uttrykkje seg
    • ein historieforteljar som ikkje var skoren for tungebandet
  • løyse på tungebandet
    få til å snakke i veg;
    få på glid
    • alkoholen løyste på tungebandet, og praten gjekk
  • vere skoren for tungebandet
    vere flink til å snakke og uttrykkje seg
    • han var godt skoren for tungebandet

hefte 2

hefta

verb

Opphav

norrønt hepta, av hapt ‘band, hindring’

Tyding og bruk

  1. opphalde, til dømes i arbeidet;
    Døme
    • bli heft på heimvegen;
    • ho blir lett heft med andre ting
  2. gjere fast;
    Døme
    • papira var heft saman med ein binders
  3. vere forbunden med;
    sitje fast
    Døme
    • malinga hefter godt på underlaget
  4. i overført tyding: vere knytt til, hengje ved
    Døme
    • det hefter mange gåter ved denne saka;
    • store lån hefter på eigedomane;
    • det hefte stor gjeld på huset
  5. vere økonomisk ansvarleg for
    Døme
    • sameigarane hefter solidarisk;
    • ein må hefte for det ein skriv under på

Faste uttrykk

  • hefte seg med
    leggje merke til;
    feste seg ved;
    bry seg med (noko)
    • han hefte seg fort med detaljar;
    • ikkje heft deg med dette!

sørgjebind, sørgebind, syrgjebind

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

svart band som ein ber kring venstre armen som merke på sorg;

sørgjeband, sørgeband, syrgjeband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

svart band som ein ber kring venstre armen som merke på sorg;

rosenkrans

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom lågtysk; frå seinlatin rosarium

Tyding og bruk

snor med perler eller kuler som ein truande katolikk tel bøner med;

rock

substantiv hankjønn

Uttale

råkk

Opphav

av engelsk rock (music), av rock ‘rugge, gynge’

Tyding og bruk

musikk kjenneteikna av markert firedelt takt, røft lydbilete og oftast bruk av elektrisk gitar, bass og trommer
Døme
  • eit nytt og lovande band innanfor rocken

stola

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin ‘lang kjole’

Tyding og bruk

  1. breitt band til å ha over skuldrene, brukt av geistlege under embetshandlingar
  2. stykke av dyrt stoff eller pelsverk til å ha over skuldrene
    Døme
    • ho bar ein stola av mink over kjolen