Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 25 oppslagsord

gurme 1

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

gjørme

gjørmebryting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. bryting (3) mellom to personar i gjørme
  2. i overført tyding: useriøs debatt;
    jamfør skitkasting
    Døme
    • det blir gjørmebryting i studio når dei to møtest

gjørmebad

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. bad i gjørme
    Døme
    • sitje i eit gjørmebad
  2. stad med mykje gjørme
    Døme
    • regnet gjorde festivalen til eit gjørmebad
  3. i overført tyding: ufint, verbalt oppgjer
    Døme
    • eit gjørmebad av negative utsegner

gjørmehol, gjørmehòl

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

hol som er fylt med gjørme

søle 1, søyle 2

substantiv hokjønn

Opphav

av søle (2

Tyding og bruk

  1. våt, kleimen masse av jord, leire;
    depel, gjørme
    Døme
    • vegen var full av søle
  2. rotne, svarte plantedelar

surke 1

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. myglvoren skorpe på kjøt eller fisk
  2. gjørme, søle (1

slam

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå tysk

Tyding og bruk

  1. små, organiske eller mineralske partiklar som er avsette eller sviv i væske;
    botnfall, gjørme, grums
    Døme
    • kloakkslam;
    • elva fører mykje slam med seg
  2. avfallsstoff til dømes ved brenning og liknande
    Døme
    • krutslam

ræpe 1

substantiv hokjønn

Opphav

av ræpe (2

Tyding og bruk

blaut skit;
gjørme, søle (1
Døme
  • kuræpe

gjørmete

adjektiv

Tyding og bruk

dekt av mykje gjørme
Døme
  • gjørmete veg

fen

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt fen

Tyding og bruk

myr, sump, gjørme(jord), fene