Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
125
oppslagsord
osteoporose
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
gresk
, av
poros
‘hol’
;
jamfør
-ose
(
2
II)
Tyding og bruk
tilstand der knoklane i kroppen har lett for å brotne, breste
eller
bøye seg
;
beinskøyrheit
Artikkelside
orgelbøye
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
bøye
(
2
II
, 1)
med pipe som gjev lyd i sjøgang
Artikkelside
ordbøying
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å bøye eit ord grammatisk
;
måte eit ord blir bøygd på
;
fleksjon
;
jamfør
bøying
(3)
Artikkelside
neppe
2
II
neppa
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hneppa
;
samanheng
med
neppe
(
1
I)
Tyding og bruk
knipe inn, klemme i hop
Døme
neppe hendene
bøye saman, falde, sveipe
Døme
neppe i hop eit brev
;
neppe kleda om seg
Artikkelside
neie
1
I
neia
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hníga
Tyding og bruk
helse ved å bøye knea
Døme
jenta kom inn døra og neia
Faste uttrykk
bukke og neie
ta audmjukt imot
Artikkelside
neie
2
II
neia
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hneigja
, kausativ til
hníga
;
jamfør
neie
(
1
I)
Tyding og bruk
bøye spissen på ein spikar
eller liknande
som er slått gjennom noko
;
njode
Døme
neie ein spikar
Artikkelside
bogne
bogna
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
bogna
‘bøye seg under vekta av noko’
Tyding og bruk
bli bogen, bøye seg
Døme
greinene bogna under snøtyngda
i
overført tyding
: ha flust, særs rikeleg av
Døme
bordet bogna av god mat
brukt som
adjektiv
:
eit bognande fruktfakt
i
overført tyding
: bøye seg
;
gje etter, gje seg
;
audmykje seg
Artikkelside
nikking
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å bøye hovudet raskt og lett
;
jamfør
nikke
(1)
Døme
ho fekk unison nikking til svar
det å spele ballen med hovudet
;
jamfør
nikke
(2)
Døme
nikking av fotballar
Artikkelside
nikke
nikka
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
, opphavleg ‘bevege opp og ned’
;
samanheng
med
neie
(
1
I)
Tyding og bruk
bøye hovudet raskt og lett, særleg som teikn på samtykke
eller
oppmuntring
eller
som helsing
Døme
nikke stadfestande
;
ho berre nikkar til svar
;
nikke goddag
;
vere så trøytt at ein sit og nikkar
;
strået nikka i vinden
i fotball: spele ballen med hovudet
;
heade
;
skalle
(
4
IV)
Døme
nikke ballen i mål
Artikkelside
luve
2
II
luva
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
lubben
Tyding og bruk
bøye seg, lute
;
sitje
eller
stå og henge med hovudet
Døme
trea stod og luvde
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 13
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100