Avansert søk

29 treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

Nynorskordboka 28 oppslagsord

true, truge 3

trua, truga

verb

Opphav

norrønt þrúga

Tyding og bruk

  1. tvinge, nøyde, presse (nokon) med hjelp av skremsler eller hard pågang;
    kome med trugsmål (mot);
    gjere redd (med vilje), skremme
    Døme
    • truge ein med kniv, med represaliar;
    • truge ein til å bli med;
    • truge med streik, med å gå av;
    • truge til seg pengar;
    • truge pengar av ein;
    • truge seg fram;
    • han både lokka og truga
    • hytte (som trugsmål)
      • true med neven, handa
    • nøyde, tvinge (2
      • true i seg maten;
      • true på ein varer;
      • dei laut trugast til bords
  2. vere ein (nær) fare (for);
    verke farleg (for)
    Døme
    • fienden trugar landet;
    • landet er truga av krise;
    • fleire hus var truga av brannen;
    • stoda hans er truga;
    • sigeren var aldri truga;
    • det trugar med regn

Faste uttrykk

  • truge med
    upers: sjå ut til eller vere nær ved
    • huset trugar med å rase saman

terror

substantiv hankjønn

Opphav

latin

Tyding og bruk

bruk av (trugsmål om) vald for å oppnå visse mål
Døme
  • blind terror;
  • politisk terror

telefonterror

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

vald i form av stadige oppringingar med trugsmål;
alvorleg telefonsjikane

skremmeskot, skremmeskott

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. skot til å skremme med
    • sende skremmeskot mot demonstrantane
  2. tomt trugsmål
    • framlegget var berre eit skremmeskot

pressmiddel

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

middel til å øve press (2, 2) med
Døme
  • nytte trugsmål om streik som pressmiddel

forvilling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere forvilla eller villeia;
    uklar og forvirra tilstand eller stode
    Døme
    • konspirasjonsteoriar er ei typisk forvilling;
    • den nye lova skapte forvilling
  2. det at planter og dyr blir forvilla
    Døme
    • forvilling av settefisk;
    • forvillinga av framande arter er eit trugsmål mot norsk natur

forbanning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. ord til å forbanne med
    Døme
    • trugsmål og forbanningar
  2. (årsak til) tung lagnad
    Døme
    • pengar er ei forbanning;
    • det kvilte ei forbanning over ætta

flykapring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det at nokon tek kontrollen over eit fly med vald eller trugsmål
Døme
  • bli dømd for flykapring