Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 34 oppslagsord

øse 3

øsa

verb

Opphav

norrønt ǿsa

Tyding og bruk

setje kjenslene i sterk rørsle hos;
forville med lokking eller smeiking;
ofte i samband med opp:
Døme
  • dei hadde øst han opp;
  • øse seg oppjamfør oppøst

øse 1

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • han skalv i målet av øse
  2. framfust og tankelaust menneske
  3. person som øser opp andre

øse 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

av os (2

Tyding og bruk

  1. bekke- eller elvemunning;
  2. opning for vatnet i ein dam

øs 2

adjektiv

øsen

adjektiv

ivre

ivra

verb

Opphav

gjennom dansk; frå lågtysk iveren

Tyding og bruk

  1. streve med ihuge, leggje iver for dagen, syne seg ivrig
    Døme
    • ivre for noko;
    • ivre etter noko
  2. øse, eggje opp
    Døme
    • ivre mot noko

irritere

irritera

verb

Opphav

av latin irritare ‘eggje, pirre, framkalle’

Tyding og bruk

  1. i medisin: verke på organisme eller del av organisme slik at han reagerer og blir sår, raud og liknande
    Døme
    • tobakksrøyk irriterer halsen
  2. ergre, øse opp, harme
    Døme
    • irritere seg over noko;
    • vere irritert på noko eller nokon;
    • vere irritert over noko eller nokon
    • brukt som adjektiv
      • ei irriterande røyst;
      • irriterande reklame
    • brukt som adverb:
      • bilen køyrde irriterande sakte

oppøst

adjektiv

Opphav

av opp og øse (3

Tyding og bruk

som er komen i øsing;
harm, vreid
Døme
  • vere sint og oppøst

oppøsing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å øse opp eller vere oppøst;
Døme
  • oppøsing til krig

hirre seg opp

Tyding og bruk

øse seg opp;
Sjå: hirre