Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 4 oppslagsord

villdyr

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt villidýr

Tyding og bruk

  1. dyr i fri naturtilstand, særleg rovdyr
  2. brutal, farleg person
    Døme
    • han er eit villdyr;
    • kjenne villdyret i seg

lege 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt lega; av liggje

Tyding og bruk

  1. det å liggje (sjuk);
    liggjande stilling;
    Døme
    • det vart ikkje lange lega
  2. liggjeplass, særleg for krøter og villdyr;
    Døme
    • lega etter ein bjørn

skremme 2

skremma

verb

Opphav

samanheng med norrønt skræmast ‘rømme bort frå ein’

Tyding og bruk

  1. gjere redd;
    setje støkk i
    • du skremmer ikkje meg
    • skremme bort folk, villdyr
  2. i presens partisipp:
    • eit skremmande syn

Faste uttrykk

  • skremme opp
    jage opp, støkke (ein hare)

ryte 2

ryta

verb

Opphav

norrønt hrjóta

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ryte som eit villdyr