Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
20 treff
Bokmålsordboka
10
oppslagsord
skadefryd
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
etter
tysk
Betydning og bruk
(ondskapsfull) glede over andres skade
eller
uhell
Artikkelside
malise
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
gjennom
fransk
;
fra
latin
, av
malus
‘ond’
Betydning og bruk
ondskap
,
skadefryd
Artikkelside
bismak
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
bi-
(
1
I)
Betydning og bruk
rar, fremmed smak i tillegg til kjent smak
Eksempel
det var en bismak på melka
i overført betydning
: negativ fornemmelse ved siden av noe som hovedsakelig oppfattes positivt
Eksempel
hennes medfølelse hadde en
bismak
av skadefryd
Artikkelside
hovere
verb
Vis bøyning
Opphav
av
lavtysk
hoveren
, av
hof
‘hoff’
Betydning og bruk
vise
skadefryd
;
godte seg
Eksempel
hovere
over andres uvitenhet
Artikkelside
godte seg
Betydning og bruk
glede seg (av skadefryd)
;
Se:
godte
Eksempel
godte
seg over andres uhell og tabber
Artikkelside
fryde seg
Betydning og bruk
glede seg over (også med skadefryd)
;
Se:
fryde
Eksempel
de frydet seg over barnets iver
;
det var som han frydet seg over uhellet
Artikkelside
godte
verb
Vis bøyning
Faste uttrykk
godte seg
glede seg (av skadefryd)
godte
seg over andres uhell og tabber
Artikkelside
åhå
interjeksjon
Opphav
av
å
(
3
III)
og
hå
(
3
III)
Betydning og bruk
brukt for å uttrykke overraskelse, lettelse, oppmuntring, skadefryd
osv.
;
jamfør
å
(
3
III)
Eksempel
åhå
, nå begynner jeg å forstå
;
hei
åhå
!
Artikkelside
fryde
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
glede
(
2
II
, 1)
Eksempel
forandring
fryder
Faste uttrykk
fryde seg
glede seg over (også med skadefryd)
de frydet seg over barnets iver
;
det var som han frydet seg over uhellet
Artikkelside
bæ
2
II
interjeksjon
Betydning og bruk
lydord for brekingen til sauer og geiter
Eksempel
‘bæ’, sa sauen
brukt (sammen med fingerpek) til å uttrykke skadefryd
Eksempel
bæ, der kan du ha det så godt!
Artikkelside
Nynorskordboka
10
oppslagsord
skadefryd
substantiv
hankjønn
skadefrygd
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
etter
tysk
Tyding og bruk
skadeglede
Artikkelside
malise
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
gjennom
fransk
;
frå
latin
, av
malus
‘vond’
Tyding og bruk
vondskap
,
skadefryd
Artikkelside
fryde seg
Tyding og bruk
glede seg (òg med skadefryd) (over noko)
;
Sjå:
fryde
Døme
barna fryda seg over gåvene
;
dei lo vondskapsfullt og fryda seg
Artikkelside
hovere
hovera
verb
Vis bøying
Opphav
av
lågtysk
hoveren
, av
hof
‘hoff’
Tyding og bruk
glede seg i
ovmot
eller
skadefryd
;
godte seg
Døme
hovere over andre si fåkunne
Artikkelside
godte seg
Tyding og bruk
gle seg (med skadefryd)
;
Sjå:
godte
Døme
han godta seg over uhellet til naboen
Artikkelside
godte
godta
verb
Vis bøying
Faste uttrykk
godte seg
gle seg (med skadefryd)
han godta seg over uhellet til naboen
Artikkelside
utildekt
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
Døme
maten ligg utildekt
;
utildekt skadefryd, sanning
Artikkelside
triumferande
adjektiv
Vis bøying
Opphav
presens partisipp
av
triumfere
Tyding og bruk
sigersstolt (og med skadefryd)
Døme
med ei triumferande mine
som har sigra, som feirar ein siger
Døme
ein triumferande feltherre
Artikkelside
fryde
,
frygde
fryda, frygda
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
skape fryd (hos)
;
glede
(
2
II)
Døme
forandring frydar
Faste uttrykk
fryde seg
glede seg (òg med skadefryd) (over noko)
barna fryda seg over gåvene
;
dei lo ondskapsfullt og fryda seg
Artikkelside
bæ
2
II
interjeksjon
Tyding og bruk
lydord for brekinga til sauer og geiter
Døme
‘bæ-bæ!’ høyrde dei frå sauefjøset
brukt (saman med fingerpeik) til å uttrykkje skadefryd
Døme
bæ, der kan du ha det så godt!
Artikkelside