Avansert søk

175 treff

Bokmålsordboka 63 oppslagsord

melding

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

av melde (2

Betydning og bruk

  1. det å melde eller bli meldt
    Eksempel
    • melding av skader
  2. innhold i noe som blir meldt;
    kunngjøring, opplysning, beskjed, rapport
    Eksempel
    • gi melding om noe;
    • eleven fikk melding med seg hjem;
    • det har kommet meldinger om nye kamper på grensen
  3. Eksempel
    • de sendte meldinger til hverandre hele dagen
  4. det å melde (2, 4) i kortspill
    Eksempel
    • en dristig melding
  5. omtale, vurdering;
    Eksempel
    • restauranten fikk gode meldinger

kunngjørelse

substantiv hankjønn

kunngjøring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. det å kunngjøre
  2. (offentlig) melding;
    Eksempel
    • komme med en kunngjøring

brev

substantiv intetkjønn

Opphav

norrønt bréf; av middelalderlatin breve (scriptum) ‘kort (skriv)'

Betydning og bruk

  1. skriftlig melding sendt med posten i konvolutt
    Eksempel
    • skrive brev;
    • sende brev til noen;
    • brev i posten;
    • motta anonyme brev
  2. skrift som opprinnelig var fra en apostel til en menighet eller person
    Eksempel
    • Paulus’ brev til romerne;
    • Paulus’ brev til Titus
  3. dokument (1) som hjemler, bekrefter, erklærer noe
    Eksempel
    • brev på noe

Faste uttrykk

  • åpent brev
    skriftlig henvendelse til en person eller institusjon som offentliggjøres i pressen

opponere

verb

Opphav

fra latin ‘sette opp imot’

Betydning og bruk

  1. si imot, komme med innvendinger
    Eksempel
    • opponere mot et synspunkt;
    • hun opponerer alltid
  2. opptre som opponent ved doktordisputas
    Eksempel
    • de som ønsker å opponere fra auditoriet, må gi melding om dette til disputasens leder

Faste uttrykk

  • opponere ex auditorio
    opponere ved doktordisputas uten å være oppnevnt som opponent

rapport

substantiv hankjønn

Opphav

fra fransk; jamfør rapportere

Betydning og bruk

  1. melding om konkrete saksforhold i forbindelse med en hendelse, et gjennomført oppdrag eller lignende
    Eksempel
    • skrive en rapport;
    • avgi rapport;
    • de mottok rapporten
  2. repeterende del av mønster i tekstil, på tapet eller lignende

per

preposisjon

Opphav

fra latin ‘gjennom, over, for’

Betydning og bruk

  1. med, ved hjelp av, gjennom;
    forkortet pr.
    Eksempel
    • sende pakken per båt;
    • sende noe per ekspress;
    • få melding per telefon
  2. for hver;
    forkortet pr.
    Eksempel
    • kr 50 per person;
    • kr 160 per time
  3. i samsvar med;
    forkortet pr.
    Eksempel
    • per definisjon
  4. på et bestemt tidspunkt;
    forkortet pr.
    Eksempel
    • per 1. mars
  5. i eldre bokføring: brukt foran debitors navn eller foran postene på kreditorsiden;
    forkortet pr.;
    motsatt an (2)

Faste uttrykk

  • per omgående
    straks

offisiell

adjektiv

Opphav

fra fransk; jamfør officium

Betydning og bruk

  1. som gjelder eller følger et embete (1)
    Eksempel
    • offisielle plikter;
    • statsministeren er på offisielt besøk i Sverige
  2. fastsatt, oppnevnt eller godkjent av myndighetene;
    formelt autorisert
    Eksempel
    • en offisiell melding;
    • på offisielt hold blir det sagt at …;
    • ansettelsen er ikke offisiell enda
  3. Eksempel
    • han er partiets offisielle leder;
    • offisielt het det seg at han var på ferie

åpner

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

  1. redskap til å åpne noe med
    Eksempel
    • trykk på den automatiske åpneren;
    • åpne flasken med åpneren
  2. første nummer i forestilling eller konsert;
    første låt på album (2)
    Eksempel
    • åpneren på cd-en
  3. person som åpner noe
    Eksempel
    • åpneren av møtet
  4. i kortspill: person som gir første melding

oppgave

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

etter tysk Aufgabe

Betydning og bruk

  1. noe som skal utføres;
    pålagt arbeid;
    Eksempel
    • det er din oppgave å ta gulvvasken;
    • få i oppgave å gjøre noe;
    • gjøre noe til sin oppgave
  2. problem å løse;
    spørsmål å besvare
    Eksempel
    • få vanskelige oppgaver til eksamen;
    • stille seg store oppgaver
  3. melding, opplysning;
    liste, fortegnelse
    Eksempel
    • de siste oppgavene viser økning i salget;
    • en fullstendig oppgave over utsendingene

pass 1

substantiv hankjønn

Opphav

fra fransk; av passe (3

Faste uttrykk

  • melde pass
    • i kortspill: uttrykke at en ikke har noen melding
    • gi opp;
      kapitulere (2)
      • stilt overfor slike argumenter måtte han melde pass

Nynorskordboka 112 oppslagsord

melding

substantiv hokjønn

Opphav

av melde (3

Tyding og bruk

  1. det å melde eller bli meld
    Døme
    • melding av skadar
  2. innhald i noko som blir meldt;
    kunngjering, opplysning, beskjed, rapport
    Døme
    • gje melding om noko;
    • eleven fekk melding med seg heim;
    • det har kome meldingar om nye kampar ved grensa
  3. Døme
    • ho fekk ikkje svar på meldingane ho sende
  4. det å melde (3, 4) i kortspel
    Døme
    • ei dristig melding
  5. omtale, vurdering;
    Døme
    • teaterstykket har fått rosande meldingar

kunngjering

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å kunngjere
  2. (offentleg) melding, lysing eller liknande
    Døme
    • kome med ei kunngjering

brev

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt bréf; mellomalderlatin breve (scriptum) ‘stutt (skriv)'

Tyding og bruk

  1. skriftleg melding frå ein avsendar til ein mottakar send med posten i konvolutt
    Døme
    • eit handskrive brev;
    • skrive brev til nokon;
    • sende brev til nokon;
    • få brev i posten
  2. skrift som opphavleg var frå ein apostel til ein kyrkjelyd eller einskildperson
    Døme
    • Paulus’ brev til romarane;
    • Paulus’ brev til Titus
  3. skriven melding til kunngjering, stadfesting eller heimel;
    Døme
    • ha brev på noko;
    • få brev på borgarrett

Faste uttrykk

  • ope brev
    brev til ein person eller institusjon som blir offentleggjort i pressa

opplysning, opplysing 2

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • gje frå seg viktige opplysningar;
    • ei ganske unyttig opplysning
  2. det å gje kunnskap;
  3. lokale eller verksemd som gjev rettleiing eller informasjon
    Døme
    • ringje opplysninga

promemoria

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

frå latin ‘for minnet’

Tyding og bruk

  1. kronologisk oversyn
  2. om eldre forhold: overskrift på søknadsskriv;
    bønskrift, søknad, melding;
    forkorta PM eller pm

rapport

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk; jamfør rapportere

Tyding og bruk

  1. melding om konkrete sakstilhøve i samband med ei hending, eit gjennomført oppdrag eller liknande
    Døme
    • skrive ein rapport;
    • gje rapport;
    • dei tok imot rapport
  2. mønstereining i vevnad, på tapet eller liknande

per

preposisjon

Opphav

frå latin ‘gjennom, over, for’

Tyding og bruk

  1. med, med hjelp av, gjennom;
    forkorta pr.
    Døme
    • sende pakkene per båt;
    • sende noko per ekspress;
    • få melding per telefon;
    • selje per kontant
  2. for kvar;
    forkorta pr.
    Døme
    • kr 50 per person;
    • kr 140 per time
  3. i samsvar med;
    forkorta pr.
    Døme
    • per definisjon
  4. på eit visst tidspunkt;
    forkorta pr.
    Døme
    • per 1. mars
  5. i eldre bokføring: brukt føre namnet til debitor eller føre postane på kreditsida;
    forkorta pr.;
    motsett an (2)

Faste uttrykk

  • per omgåande
    straks

politimelding

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

melding (1) til politiet
Døme
  • bli truga med politimelding

offisiell

adjektiv

Opphav

frå fransk; jamfør officium

Tyding og bruk

  1. som gjeld eller følgjer eit embete (1)
    Døme
    • offisielle plikter;
    • statsministeren er på offisiell vitjing i Sverige
  2. fastsett, oppnemnd eller godkjend av styresmaktene;
    formelt autorisert
    Døme
    • ein offisiell talsmann for organisasjonen;
    • det offisielle språket i landet;
    • det er ikkje kome ei offisiell melding om utnemninga enno
  3. Døme
    • han var den offisielle leiaren i partiet;
    • offisielt skal dei ikkje stå som medlemer

oppgåve

substantiv hokjønn

Opphav

etter tysk Aufgabe

Tyding og bruk

  1. noko ein skal gjere;
    pålagt arbeid;
    Døme
    • dele oppgåva mellom seg;
    • få i oppgåve å gjere noko
  2. problem å løyse;
    spørsmål å svare på
    Døme
    • få vanskelege oppgåver til eksamen
  3. melding, opplysning;
    liste, oversyn
    Døme
    • dei siste oppgåvene syner auke i salet;
    • ei fullstendig oppgåve over utsendingane