Avansert søk

10 treff

Bokmålsordboka 5 oppslagsord

immigrere

verb

Opphav

av latin immigrare, av im- og migrare ‘vandre’; jamfør in-

Betydning og bruk

komme til et nytt land og bosette seg der for godt;
jamfør emigrere

innvandre

verb

Betydning og bruk

  1. dra inn i et land for å leve der varig;
    Eksempel
    • familien innvandret fra Tyskland på 1700-tallet
  2. om dyr eller planter: spre seg over et område utenfra
    Eksempel
    • planten har innvandret i senere tid

immigrasjon

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

immigrant

substantiv hankjønn

Opphav

fra latin; jamfør immigrere

Betydning og bruk

person som har forlatt sitt hjemland og bosetter seg for godt i et annet land;
jamfør emigrant

emigrere

verb

Opphav

gjennom fransk; fra latin ex ‘ut av’ og migrare ‘vandre’

Betydning og bruk

flytte til et annet land;
jamfør immigrere
Eksempel
  • hun emigrerte til USA

Nynorskordboka 5 oppslagsord

immigrere

immigrera

verb

Opphav

av latin immigrare, av im- og migrare ‘vandre’; jamfør in-

Tyding og bruk

kome til eit nytt land og busetje seg der for godt;
jamfør emigrere

innvandre

innvandra

verb

Tyding og bruk

  1. dra inn i eit land for å busetje seg fast;
    Døme
    • mange danske familiar innvandra til Noreg på 1600- og 1700-talet
  2. om dyr eller planter: spreie seg over eit område utanfrå
    Døme
    • rådyra innvandra heller seint til Noreg

immigrasjon

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

immigrant

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin; jamfør immigrere

Tyding og bruk

person som har forlate heimlandet og buset seg for godt i eit anna land;
jamfør emigrant

emigrere

emigrera

verb

Opphav

gjennom fransk; frå latin ex ‘ut av’ og migrare ‘vandre’

Tyding og bruk

flytte til eit anna land;
jamfør immigrere
Døme
  • emigrere frå Noreg til Amerika