Avansert søk

6 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

delegere

verb

Uttale

delegeˊre

Opphav

av latin de- og legare ‘sende ut, utnevne’; jamfør de-

Betydning og bruk

  1. overdra ansvar, makt, oppgaver eller lignende
    Eksempel
    • delegere myndighet;
    • departementet har delegert ansvaret;
    • sjefen delegerer oppgavene
    • brukt som adjektiv
      • beslutningen er tatt ved delegert myndighet;
      • kontoret har et delegert ansvar for oppgavene
  2. gi myndighet til å opptre på sine vegne;
    sende med fullmakt (1)

delegering

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

det å delegere (1);
overdragelse av ansvar, makt, oppgaver eller lignende
Eksempel
  • delegering av myndighet;
  • delegering til lavere nivåer

delegasjon

substantiv hankjønn

Opphav

fra latin; jamfør delegere

Betydning og bruk

gruppe av utsendinger med fullmakt til å handle på vegne av en organisasjon, stat eller lignende
Eksempel
  • en kinesisk delegasjon besøker Norge

Nynorskordboka 3 oppslagsord

delegere

delegera

verb

Uttale

delegeˊre

Opphav

av latin de- og legare ‘sende ut, utnemne’; jamfør de-

Tyding og bruk

  1. overdra ansvar, makt, oppgåver eller liknande
    Døme
    • delegere oppgåver;
    • kommunen fekk delegert ansvaret frå fylkeskommunen
    • brukt som adjektiv
      • delegerte oppgåver;
      • få eit delegert ansvar for forvaltinga
  2. gje makt til å opptre på sine vegner;
    sende med fullmakt

delegering

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å delegere (1);
overdraging av ansvar, makt, oppgåver eller liknande
Døme
  • delegering av ansvar

delegasjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin; jamfør delegere

Tyding og bruk

gruppe av utsendingar med fullmakt til å handle på vegner av ein organisasjon, stat eller liknande
Døme
  • kommunen sende ein delegasjon til departementet