Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

rugle 2

rugla

verb

Opphav

norrønt rugla ‘skiple, uroe’

Tyding og bruk

liggje, stå eller gå ustøtt

rugle 1

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør rugle (2; kanskje samanheng med rukke (1

Tyding og bruk

liten bulk eller hump;
ujamt punkt
Døme
  • glaset har mange rugler

vagle 2

vagla

verb

Tyding og bruk

  1. refleksivt: setje seg på ein vagl
    Døme
    • hønsa vagla seg for natta
  2. stå, sitje ustøtt;

rugl, ruggel

substantiv inkjekjønn

Opphav

av rugle (2

Tyding og bruk

  1. samnemning for ei gruppe forkalka, knudrete raudalgar

rukl

substantiv inkjekjønn

Opphav

samanheng med rugge; rugle (1 og rukke (2

Tyding og bruk

noko som er falleferdig eller lase;
Døme
  • riv heile ruklet!

ruglete 1

adjektiv

Opphav

av rugle (1

Tyding og bruk

Døme
  • ruglete is;
  • ruglete furulegger;
  • ruglete skrift

ruglete 2

adjektiv

Opphav

av rugle (2

Tyding og bruk

  1. ustø, vaklande
    Døme
    • ein ruglete stol
  2. ustabil, omskifteleg
    Døme
    • ein ruglete aksjemarknad