Avansert søk

10 treff

Nynorskordboka 10 oppslagsord

runde 2

runda

verb

Opphav

av rund

Tyding og bruk

  1. gjere rund eller avrunda
    Døme
    • runde kantane
  2. gå i boge rundt noko
    Døme
    • runde eit gatehjørne;
    • båten runda odden;
    • runde ein motspelar
  3. passere eit høgt, rundt tal
    Døme
    • runde 50 år;
    • dyrehagen runda 600 000 gjester

Faste uttrykk

  • runde av
    • gjere rund
      • rekkverket vart runda av i enden
    • rekne om til nærmaste runde tal
      • runde av til 100 kr
    • avslutte ein aktivitet eller periode
      • sjå fram til å runde av ein travel sesong
  • runde ned
    redusere ein talverdi til nærmaste runde tal
  • runde opp
    auke ein talverdi til nærmaste runde tal

runda

adjektiv

Tyding og bruk

om språklyd: som blir artikulert med runding av leppene;
motsett urunda

rynje 2

rynja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt hrynja

Tyding og bruk

  1. drysje, ramle ned
    Døme
    • huset runde i røys
    • strøyme (fram)
      • folket ryn or kyrkja
  2. Døme
    • det ryn i fjella

takstein

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

firkanta eller runda stykke av skifer, tegl, betong eller liknande til taktekking (2)

utringing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

runda utskjering nedover brystet på klesplagg eller over rista på sko
Døme
  • ein bluse med djup utringing

utringa

adjektiv

Tyding og bruk

om klesplagg eller skotøy: med utvida, runda utskjering eller opning
Døme
  • utringa kjole;
  • utringa sko

knoke, knok

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør norrønt knoka ‘slå (med knokane)’ og knue

Tyding og bruk

  1. framståande del av skjelett;
    runda framspring på bein
  2. Døme
    • koke suppe på knokar

landskjelpadde

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

skjelpadde i familien Testudinidae, som lever på landjorda og har klumpete føter og sterkt runda ryggpanser

urunda

adjektiv

Tyding og bruk

om lyd: som blir artikulert utan runda lepper
Døme
  • e er ein urunda vokal

kapp 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

gjennom tysk; frå latin caput ‘hovud’

Tyding og bruk

særleg brukt i geografiske namn: nes, odde (1
Døme
  • ho sykla til Nordkapp;
  • han runda Kapp det gode håp;
  • han reiste til Kapp Verde