Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
16 treff
Nynorskordboka
16
oppslagsord
krampaktig
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som i krampe
;
krampevoren
Døme
halde seg krampaktig fast
om uttrykk, framferd
og liknande
:
unaturleg
;
tvungen
Døme
eit krampaktig smil
Artikkelside
krampe
1
I
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
samanheng med
krum
Tyding og bruk
uvilkårleg, meir
eller
mindre sterk samandraging av musklar
Døme
få krampe
;
ha krampe
Faste uttrykk
til krampa tar ein
alt ein orkar
vi skal halde på til krampa tar oss
Artikkelside
spasme
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
gresk
spasmos
‘krampe’
Tyding og bruk
langvarig krampe i muskel
;
krampetrekning
(1)
Artikkelside
til krampa tar ein
Tyding og bruk
alt ein orkar
;
Sjå:
krampe
Døme
vi skal halde på til krampa tar oss
Artikkelside
krampetrekning
,
krampetrekking
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
samandraging av muskel under krampe
i
overført tyding
: (siste, hektiske) aktivitet eller reaksjon hos noko som er i ferd med å forsvinne
Døme
regime i krampetrekningar
Artikkelside
kramperi
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ri
(
1
I
, 1)
, tokt, anfall av krampe
Artikkelside
kjeng
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
kengr
‘krok, bukt’
Tyding og bruk
krampe
(
2
II)
Artikkelside
krampeanfall
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
krampe
(
1
I)
Tyding og bruk
kramperi
Artikkelside
konvulsjon
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
latin
, av
convellere
‘riste, få krampe’
Tyding og bruk
krampe
(
1
I)
;
krampetrekning
Artikkelside
agraff
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Uttale
agrafˊf
Opphav
frå
fransk
,
truleg av
gammalhøgtysk
krapfo
‘krok’
;
samanheng
med
krampe
(
2
II)
Tyding og bruk
smykkespenne til å halde saman klede med
i kirurgi: metallklemme til å feste saman sårrender med
i arkitektur:
sluttstein
(1)
Artikkelside
1
2
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100