merkeleg
adjektiv
Opphav
norrønt merkiligrTyding og bruk
- påfallande;rar, underleg
Døme
- eit merkeleg innfall;
- eit merkeleg samantreff;
- det er merkeleg kor seint det går;
- den merkelegaste dagen i livet mitt;
- eg har høyrt merkelegare ting
- brukt som adverb
- eg nådde bussen, merkeleg nok;
- ho tok det merkeleg roleg
- særeigen;interessant
Døme
- ei merkeleg hending