Artikkelside

Nynorskordboka

-makar

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein -makar-makaren-makarar-makarane

Opphav

norrønt -makari, av lågtysk -maker; jamfør make (2 og -maker

Tyding og bruk

  1. etterledd i nemning for handverkar;
  2. etterledd i personnemning der førsteleddet seier kva som blir gjort;
    i ord som bråkmakar og juksemakar