Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 71 oppslagsord

tjuesesse

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt tvítugsessa; sjå -sesse

Tyding og bruk

om norrøne forhold: skip med tjue rorbenker på kvar side

tjeld 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt tjald

Tyding og bruk

  1. åkle, (vegg)teppe;
  2. tørkle, klede til å ha over akslene;
  3. om norrøne forhold: telt av seglduk eller liknande til å reise om bord i båt eller på land

tingmann

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. om norrøne forhold: mann som er til stades på eit ting (2, 2)

tingfred

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

om norrøne forhold: ro og trygd mens eit ting (2, 2) varte

thorn

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt þorn ‘torn, pigg’

Tyding og bruk

bokstav i det norrøne og det islandske alfabetet (þ)

fylkje, fylke 2

fylkja, fylka

verb

Opphav

norrønt fylkja; av folk

Tyding og bruk

om norrøne forhold: stille opp (hær)
Døme
  • fylkje hæren

Faste uttrykk

  • fylkje seg
    samle seg;
    stille seg opp
    • fylkje seg om fanene

fostbrorskap

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Tyding og bruk

om norrøne forhold: høgtideleg truskapsavtale mellom to menn, ofte med blodblanding
Døme
  • sverje fostbrorskap

fostbror

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt fóstbróðir; av foster

Tyding og bruk

  1. om norrøne forhold: person i fostbrorskap

fe 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt

Tyding og bruk

  1. krøter, husdyr (særleg ku, sau og geit)
    Døme
    • gjete feet;
    • folk og fe
  2. Døme
    • ditt fe!
    • eg har vore eit fe!

Faste uttrykk

  • fe og frægd
    om norrøne forhold: rikdom og ære;
    jamfør frægd (1
    • vinne fe og frægd
  • norsk raudt fe
    dominerande storferase i Noreg;
    forkorta NRF

eddadikt

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

dikt frå den norrøne diktsamlinga Den eldre Edda;
til skilnad frå skaldedikt