Avansert søk

109 treff

Bokmålsordboka 50 oppslagsord

elev

substantiv hankjønn

Opphav

av fransk élever ‘oppdra’

Betydning og bruk

  1. person som får undervisning
    Eksempel
    • antall elever i grunnskolen går ned;
    • lærere og elever;
    • en pliktoppfyllende elev
  2. Eksempel
    • han var en elev av Gaudi

prefekt

substantiv hankjønn

Opphav

av latin pre- og facere ‘gjøre’

Betydning og bruk

  1. betegnelse for visse høyere embetsmenn i det gamle Roma
  2. leder for den katolske kirken i land der den katolske kirken er organisert og ikke har biskop
  3. i utlandet: høytstående embetsperson innen administrasjon eller politi
    Eksempel
    • prefekt i politiet i Paris;
    • prefekten på Korsika;
    • han er prefekt i Nagasaki
  4. elev på kostskole som har oppsyn med andre elever

velutrustet, velutrusta

adjektiv

Betydning og bruk

  1. godt utstyrt
    Eksempel
    • en velutrustet ekspedisjon;
    • gå til angrep med en velutrustet hær
  2. i overført betydning: begavet
    Eksempel
    • en velutrustet elev

stiloppgave

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Betydning og bruk

oppgave (2) som en elev skal løse gjennom å skrive en stil (5)
Eksempel
  • en av stiloppgavene var en diktanalyse

smiskete, smisket

adjektiv

Betydning og bruk

som smisker, smiskende
Eksempel
  • en smiskete elev

tiendeklassing

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

elev i tiende klasse

niendeklassing

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

elev i niende klasse

åttendeklassing

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

elev i åttende klasse

femteklassing

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

elev i femte klasse

fjerdeklassing

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

elev i fjerde klasse

Nynorskordboka 59 oppslagsord

elev

substantiv hankjønn

Opphav

av fransk élever ‘oppsede’

Tyding og bruk

  1. person som får undervisning
    Døme
    • kvar elev skal prøvast i minst eitt fag;
    • lærarar og elevar
  2. Døme
    • han var ein elev av Picasso

dårleg

adjektiv

Opphav

norrønt dáligr

Tyding og bruk

  1. om person eller kroppsfunksjon: sjuk, skadd, skral;
    ikkje frisk
    Døme
    • ha dårleg hjarte;
    • vere dårleg i magen;
    • ha dårleg syn;
    • kjenne seg dårlegare enn i går;
    • ho er dårleg til beins
    • brukt som adverb
      • det står dårleg til med pasienten
  2. lite tenleg;
    mangelfull, ring
    Døme
    • dårleg reiskap;
    • dårleg skiføre;
    • gjere dårleg arbeid;
    • drikke dårleg kaffi;
    • snakke dårleg norsk
    • brukt som adverb
      • høyre dårleg
  3. lite flink;
    udugeleg
    Døme
    • ein dårleg elev;
    • den dårlegaste målvakta eg har sett;
    • vere dårleg til å lese
  4. som ikkje strekk til;
    ikkje nok;
    knapp
    Døme
    • dårleg løn;
    • dårlege avlingar;
    • den dårlegaste fangsten på lenge;
    • det er dårleg med bær;
    • dei har dårleg tid
  5. som er til ulempe for nokon
    Døme
    • dårleg vêr;
    • leve i dårlege kår;
    • det var dårlege tider
  6. som vekkjer vonde kjensler
    Døme
    • ha dårleg samvit;
    • vere i dårleg humør
  7. (moralsk) mindreverdig, forkasteleg
    Døme
    • kome i dårleg selskap;
    • vere dårlege foreldre;
    • ein dårleg vits
    • brukt som adverb
      • det er dårleg gjort

diskurs

substantiv hankjønn

Opphav

av latin discurrere ‘å springe att og fram’

Tyding og bruk

  1. samtale, drøfting
    Døme
    • i den offentlege diskursen;
    • han hadde ein filologisk diskurs med ein elev
  2. i språkvitskap: språkleg eining som er større enn ei setning
  3. samanhengande rekkje med utsegner, idéar, definisjonar og liknande innanfor eit bestemt område
    Døme
    • fri og open teologisk diskurs;
    • den rasjonelle diskursen stoppar her

prefekt

substantiv hankjønn

Opphav

av latin pre- og facere ‘gjere’

Tyding og bruk

  1. nemning for visse høgare embetsmenn i det gamle Roma
  2. leiar i den katolske kyrkja i land der den katolske kyrkja ikkje er organisert og ikkje har biskop
  3. i utlandet: høgtståande embetsperson innan administrasjon eller politi
    Døme
    • prefekt i politiet;
    • den italienske prefekten;
    • prefekten for Kyoto
  4. elev på kostskule som har oppsyn med andre elevar

velutrusta

adjektiv

Tyding og bruk

  1. godt utstyrt
    Døme
    • gå til åtak med ein velutrusta hær;
    • ein velutrusta ekspedisjon
  2. i overført tyding: gåverik
    Døme
    • ein velutrusta elev

teste

testa

verb

Opphav

av engelsk test

Tyding og bruk

  1. prøve ut eigenskapar, yteevne, materiale eller liknande
    Døme
    • teste sofaen;
    • dei testa den nye sjokoladen;
    • vi testar ut nye ting;
    • teste yteevna i ein motor;
    • teste ut nye løysingar
  2. undersøkje ferdigheiter, intelligens eller liknande til ein person
    Døme
    • teste ein elev
  3. undersøke og analysere kjemiske eller fysiske eigenskapar
    Døme
    • ho vil teste seg;
    • han har testa negativt

stiloppgåve

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

oppgåve (2) som ein elev skal løyse gjennom å skrive ein stil (5)
Døme
  • ei av stiloppgåvene var ein diktanalyse

flittig

adjektiv

Opphav

frå lågtysk; av flid

Tyding og bruk

  1. som arbeider hardt og viser flid;
    Døme
    • ein flittig elev
    • brukt som adverb
      • arbeide flittig
  2. Døme
    • flittige turar til hytta

åttandeklassing

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

elev i åttande klasse

tiandeklassing

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

elev i tiande klasse