Avansert søk

32 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

Nynorskordboka 28 oppslagsord

spennel

substantiv hankjønn

Opphav

av spenne (3

Tyding og bruk

vidjering til å feste eit band i eller stengje ei grind med;

solkverv

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt sólhvarf; av kverve (3

Tyding og bruk

kvar av dei to døgna i året da dagen er lengst (21. eller 22. juni) og stuttast (21. eller 22. desember);

skrøkke

skrøkka

verb

Opphav

samanheng med skrukk

Tyding og bruk

  1. krype i hop;
    • høyet skrøkk i hop på hesa
  2. bli skrinnare
    • sauen har skrokke i vinter

skreppe 3

skreppa

verb

Opphav

norrønt skreppa; samanheng med skarp (2

Tyding og bruk

  1. gli brått;
    rase ned
  2. krype, kverve i hop;
    tørke inn
    Døme
    • det skrepp i hop

forgå

verb

Opphav

frå lågtysk; av for (2

Tyding og bruk

  1. gå til grunne;
    bli til inkjes;
    ta slutt, kverve, døy
    Døme
    • himmel og jord skal forgå;
    • eg forgår av latter
  2. få makta over;
    plage hardt
    Døme
    • sorga forgjekk han

Faste uttrykk

  • forgå seg
    gjere noko som er moralsk eller juridisk gale;
    misfare seg;
    synde
    • forgå seg mot regelverket;
    • ho blir fengsla for å hindra at ho forgår seg på ny

folne

folna

verb

Opphav

norrønt fǫlna av fǫlr ‘bleik’

Tyding og bruk

  1. tape seg, visne;
    Døme
    • lauvet folnar bort;
    • harmen hans folna etter kvart;
    • dagen folnar
  2. bli bleik og gusten
  3. Døme
    • folne all igjennom av redsle;
    • folne nedover ryggen

døy

verb

Opphav

norrønt deyja; samanheng med daud

Tyding og bruk

  1. slutte å leve (2, 1)
    Døme
    • døy av hjarteinfarkt;
    • døy ein naturleg død;
    • døy frå familien;
    • ho døydde i går;
    • han døydde ung;
    • blomstrane har døydd i tørken;
    • halde på å døy av redsle
  2. slutte å vere til;
    ta slutt;
    Døme
    • ætta døyr ut;
    • lyden døydde bort;
    • minnet om han skal aldri døy

Faste uttrykk

  • ikkje døy i synda
    ikkje sleppe utan straff
    • eg let deg ikkje døy i synda!

dogg 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt dǫgg

Tyding og bruk

  1. vassdamp frå lufta som har fortetta seg til dropar ved avkjøling
    Døme
    • dogga på marka;
    • kverve som dogg for sola
  2. Døme
    • dei eig ikkje dogga