Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
45 treff
Bokmålsordboka
17
oppslagsord
drikkende
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
som kan
drikkes
(
3
III)
Eksempel
kaffen var knapt drikkende
brukt som substantiv
små flasker med drikkende i
Artikkelside
uutholdelig
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
særlig pinefull, som knapt kan holdes ut
Eksempel
uutholdelige
smerter
;
varmen er
uutholdelig
Artikkelside
spissformulere
verb
Vis bøyning
Opphav
av
spiss
(
2
II)
Betydning og bruk
formulere noe knapt og treffende, lage spissformulering
Artikkelside
dyrtid
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
dyr
(
2
II)
Betydning og bruk
periode med høye priser og knapt med varer
Eksempel
krigen førte med seg dyrtid
Artikkelside
dyr
2
II
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
dýrr
Betydning og bruk
som koster mye
;
med høyt prisnivå
;
kostbar
Eksempel
jeg har kjøpt meg en ny og dyr mobil
;
det er
dyrt
å reise
;
ha et
dyrt
lån
;
det blir for
dyrt
;
alt blir
dyrere
;
verdens
dyreste
by
;
ha
dyre
vaner
;
du er jammen
dyr
i drift!
som koster en mye slit, lidelse eller lignende
Eksempel
det ble en
dyr
lærepenge for meg
brukt som
adverb
bøte
dyrt
for noe
;
han måtte betale
dyrt
for hovmodet sitt
som det er knapt med
;
dyrebar
Eksempel
dyre
dråper
;
hun har mange dyre minner om moren
hellig
Eksempel
Guds
dyre
navn
brukt som
adverb
love
dyrt
og hellig
Faste uttrykk
nå er gode råd dyre
nå er det vanskelig å vite hvordan en skal greie seg
selge seg dyrt
kjempe innbitt (mot en overmakt)
bortelaget solgte seg dyrt
Artikkelside
dominerende
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
presens partisipp
av
dominere
Betydning og bruk
myndig
(2)
,
herskesyk
;
tyrannisk
Eksempel
en
dominerende
far
;
hun er så
dominerende
at andre knapt kommer til orde
framtredende
,
framherskende
Eksempel
de
dominerende
kretser i norsk kulturliv
;
dominerende
trekk i motebildet
;
bygget virker
dominerende
i landskapet
;
den fargen blir for
dominerende
om arveanlegg:
dominant
(
2
II
, 2)
Eksempel
dominerende gen
Artikkelside
diskett
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
fra
engelsk
;
diminutiv
av
disk
(
2
II)
Betydning og bruk
disk
(
2
II
, 1)
med liten lagringskapasitet
Eksempel
folk flest har vel knapt sett en diskett på denne siden av årtusenskiftet
Artikkelside
Nynorskordboka
28
oppslagsord
knappleik
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
-leik
Tyding og bruk
det at det er
knapt
(
2
II)
med noko
;
skort, mangel
Døme
knappleik på arbeidshjelp
Artikkelside
knapt nok
Tyding og bruk
så vidt
;
Sjå:
knapt
Døme
dei har knapt nok snakka med kvarandre
Artikkelside
høyrleg
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som kan høyrast
Døme
lyden var knapt
høyrleg
Artikkelside
berre så vidt
Tyding og bruk
knapt nok, på hekta (at …)
;
Sjå:
so
Artikkelside
lade batteria
Tyding og bruk
samle krefter til ny innsats
;
Sjå:
batteri
Døme
ein kan knapt tenke seg noko flottare måte å lade batteria på enn skiturar innover fjellet
Artikkelside
berre skinn og bein
Tyding og bruk
radmager
;
Sjå:
bein
Døme
han var berre skinn og bein og kunne knapt stå på føtene
Artikkelside
så fjerre
Tyding og bruk
såpass; så vidt; knapt
;
Sjå:
fjerre
Døme
så fjerre at ein greier seg
Artikkelside
vand
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
vandr
,
eigenleg
‘bakvend’
;
truleg av
vinde
(
2
II)
Tyding og bruk
vanskeleg
,
innfløkt
Døme
det er vandt å vite
;
ei vand bok
i nøytrum:
knapt
,
lite
(
1
I)
Døme
her er vandt om pengar
kresen
,
nøyen
Døme
vand på maten
Artikkelside
underkant
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
nedre kant
Døme
(liggje, vere) i underkant av (tusen kroner
e l)
–
litt under, knapt
Artikkelside
so
,
så
3
III
adverb
Opphav
norrønt
svá
Tyding og bruk
på den
eller
den måten
;
laga på den
eller
den måten
;
slik
(2)
Døme
så skal du gjere
;
nei, ikkje så
;
ho visste det vel, elles hadde ho ikkje sagt så
;
vegen er ikkje så at ein kan køyre
;
som sagt, så gjort
;
dei seier så
;
så stor som så
;
var det så du sa?
anten det går så eller så
;
og vel så det
;
det er så si sak
som det no er laga
;
likevel
,
enda
(
3
III)
eg mista mykje, men så fekk eg da noko att
;
visst er det dyrt, men så er det da godt
;
så vart det da enden!
så, du kom da att?
da
(
1
I)
,
derfor
,
dermed
,
altso
eg kom sist, og så kan du vite kva eg fekk
;
ho hadde ikkje pengar, og så var det inga råd
;
kom hit, så skal du sjå
;
når du ikkje vil, så
;
så er den saka avgjord
;
om ikkje i dag, så i morgon
;
kom, om så berre for ei lita stund
i det høvet, da
gjer det, så er du snill
;
vil du, så kan du
på det tidspunktet
så ein dag kom dei
;
da så jula kom, sette kulda inn
deretter
først hit, så dit
snart
(
2
II)
så var det det eine, og så var det det andre
dertil
grønsaker er godt, og så er det sunt
(til
adjektiv
eller
adverb
:) i den
eller
den grad
;
i høg grad, meir enn ein hadde venta
Døme
så mykje at det er nok
;
dobbelt så stor som hine
;
det var ikkje så vel
;
så fager og ung
;
ver så god, snill, venleg
;
nei, så hyggjeleg, leitt
;
nei, så sanneleg
;
det er ikkje så sikkert
;
han er så redd
;
det vart så seint
;
dei lo så smått
;
ha det så godt
;
så lenge du vart
;
så snart
;
det regnar så
;
det svir så
som
konjunksjon
, om føremål:
Døme
send det hit, så eg får sjå det
om følgje:
ver varsam, så du ikkje slår deg
peikande
pronomen
:
Døme
i så fall
;
i så måte
som interjeksjon:
Døme
så, så, ikkje gråt
;
så, du visste ikkje det
Faste uttrykk
berre så vidt
knapt nok, på hekta (at …)
og så vidare
og så bortetter;
forkorta
osv.
om så er
i fall det er slik
så som så
ikkje særleg bra
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 3
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100