Avansert søk

61 treff

Bokmålsordboka 31 oppslagsord

kamformet, kamforma

adjektiv

Betydning og bruk

som minner om en kam (1)
Eksempel
  • planta har kamformede småaks

kamstykke

substantiv intetkjønn

Opphav

av kam

Betydning og bruk

midtre stykke av rygg på slakt

kamelia

substantiv hankjønn

Uttale

kamˊelia

Opphav

etter navnet til jesuittpresten og botanikeren Georg Kamel, 1661–1706, fra Mähren

Betydning og bruk

busk med eviggrønne blader og rosa eller hvite blomster;
Camellia japonica

kamskjell

substantiv hankjønn, hunkjønn eller intetkjønn

Opphav

av kam

Betydning og bruk

  1. i flertall: familie av muslinger med vifteformet skjell med markerte ribber;
    Pectinidae
  2. musling av familien kamskjell (1)

kamgress, kamgras

substantiv intetkjønn

Opphav

av kam

Betydning og bruk

flerårig gressart med kamformede småaks;
Cynosurus cristatus

kjemme 2

verb

Opphav

norrønt kemba, av kambr ‘kam’

Betydning og bruk

  1. gre (hår) med kam
    Eksempel
    • kjemme håret;
    • kjemme seg
  2. rense, rake eller ordne med karde, rive eller lignende redskap
    Eksempel
    • kjemme ull;
    • kjemme høy

grov kam

Betydning og bruk

kam med stort mellomrom mellom tennene;
Se: grov

hamitt

substantiv hankjønn

Opphav

etter Ham (Kam), navnet til den nest eldste sønnen til Noah

Betydning og bruk

foreldet betegnelse for flere folkegrupper i det nordlige Afrika

hanekam

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør hane

Betydning og bruk

  1. kam (3) på hodet til en hane
  2. frisyre med en smal stripe hår som står rett opp fra pannen til nakken
  3. flerårig, viltvoksende plante i nellikfamilien med lyserøde, flikete kronblader;
    Lychnis flos-cuculi

fjellkam

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

Nynorskordboka 30 oppslagsord

kamgarn

substantiv inkjekjønn

Opphav

av kam

Tyding og bruk

  1. glatt garn av kjemd ull
  2. ullstoff av kamgarn (1)

kamme

kamma

verb

Opphav

av kam

Tyding og bruk

Døme
  • kamme håret

kamgras

substantiv inkjekjønn

Opphav

av kam

Tyding og bruk

fleirårig grasart med kamforma småaks;
Cynosurus cristatus

kjemme 2

kjemma

verb

Opphav

norrønt kemba, av kambr ‘kam’

Tyding og bruk

  1. greie (hår) med kam
    Døme
    • kjemme håret;
    • kjemme seg
  2. greie, reinske eller ordne med karde, rive eller liknande reiskap
    Døme
    • kjemme ull;
    • kjemme høy

grov kam

Tyding og bruk

kam med stort mellomrom mellom tennene;
Sjå: grov

fønar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

elektrisk apparat som bruker varmluft til å forme og tørke hår;
Døme
  • brannen starta i ein fønar på badet;
  • fikse håret med fønar og kam

hamitt

substantiv hankjønn

Opphav

etter Ham (Kam), namnet til nest eldste sonen til Noah

Tyding og bruk

forelda samnemning for fleire folk i det nordlege Afrika

hanekam

substantiv hankjønn

Opphav

av hane

Tyding og bruk

  1. kam (3) på hovudet til ein hane
  2. frisyre med ei smal stripe hår som står rett opp frå panna til nakken
  3. fleirårig, viltveksande plante i nellikfamilien med lyseraude, flika kronblad;
    Lychnis flos-cuculi

fjellkam

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

esker

substantiv hankjønn

Opphav

av irsk eiscir ‘kam, ås’

Tyding og bruk

lang og smal rygg av sand og grus, danna av sediment avsette frå smeltevatn frå ein isbre