Nynorskordboka
viljeutsegn, viljesutsegn
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei viljesutsegn | viljesutsegna | viljesutsegner | viljesutsegnene |
| ei viljeutsegn | viljeutsegna | viljeutsegner | viljeutsegnene |
Tyding og bruk
i jus: utsegn (2) som syner viljen (1 til ein person;