Nynorskordboka
viljefråsegn, viljesfråsegn
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei viljefråsegn | viljefråsegna | viljefråsegner | viljefråsegnene |
| ei viljesfråsegn | viljesfråsegna | viljesfråsegner | viljesfråsegnene |
Tyding og bruk
i jus: fråsegn som syner viljen (1 til ein person;