Nynorskordboka
durakkord
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein durakkord | durakkorden | durakkordar | durakkordane |
Opphav
av dur (2Tyding og bruk
akkord med stor ters (1, 2) og rein kvint (1)
Døme
- dei reine durakkordane;
- ein svulstig durakkord