Nynorskordboka
drille 2
drilla
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å drillaå drille | drillar | drilla | har drilla | drill!drilla!drille! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| drilla + substantiv | drilla + substantiv | den/det drilla + substantiv | drilla + substantiv | drillande |
Opphav
frå engelsk; samanheng med drill (2Tyding og bruk
- utøve eller framføre koordinerte rørsler til musikk der ein svingar ein stav i takt med musikken;jamfør drill (2, 2)
Døme
- mange av klassekameratane spela i skulekorpset eller drilla
- lære inn, utføre eller framføre militær drill (2, 3);