Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
38 treff
Bokmålsordboka
0
oppslagsord
Nynorskordboka
38
oppslagsord
æresvakt
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
vakt halden for å heidre (
til dømes
ved båra til ein avliden)
Døme
arbeidskameratar stod æresvakt
personar som utgjer æresvakt (1)
Artikkelside
syrgjehus
,
sørgehus
,
sørgjehus
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
heim der nokon nyleg er avliden
Artikkelside
syrgjehøgtid
,
sørgehøgtid
,
sørgjehøgtid
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
minnesamvære for ein avliden
eller
i samband med ei ulykkeshending
Artikkelside
syrgje
,
sørge
,
sørgje
syrgja, sørga, sørgja
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
syrgja
;
av
sorg
Tyding og bruk
ha sorg
Døme
syrgje
på, over ein (som er avliden)
;
syrgje
over tapet av ein ven
bere sorg for
ho gjekk i svart da ho sørgde over mannen sin
syte
(
2
II
, 3)
for, passe på
Døme
syrgje
for seg og sine
skaffe
(
1
I)
syrgje
for forfriskingar
Faste uttrykk
syrgje ein av
ha sorg for ein i den trua at han el. ho er bortkomen
syrgje for
ta seg av (at noko går i orden)
Artikkelside
sjelemesse
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
sála-
eller
sálumessa
Tyding og bruk
i den romersk-katolske kyrkja: messe for sjela åt ein avliden
Døme
lese sjelemesser
Artikkelside
sjelegåve
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i den katolske kyrkja: gåve til kyrkja til bate for sjela åt ein avliden
Artikkelside
fråfallen
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som har falle frå, svikta ei tidlegare tru,
eller
meining
;
trulaus
Døme
ein fråfallen prest
brukt som
substantiv
han er ein fråfallen
avliden
Artikkelside
erve
2
II
erva
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
erfa
;
av
arv
Tyding og bruk
få noko til eige frå avliden person gjennom slektskap eller testamente
;
overta noko frå nokon som ikkje lenger bruker det
;
arve
(
2
II
, 1)
Døme
erve garden etter foreldra
;
erve ein ring frå ei tante
;
ho ervde dei fleste kleda sine frå storesystera
biologisk få overført eigenskapar eller særmerke frå foreldre eller frå individ som forplantar seg
;
arve
(
2
II
, 3)
Faste uttrykk
erve ned
la gå i arv
erve ned skikkar og tradisjonar
;
bustaden kan ervast ned
Artikkelside
erveøl
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
om eldre forhold:
gilde
(
1
I
, 2)
for arvingar til minne om ein
avliden
(2)
;
arveøl
;
jamfør
gravøl
Artikkelside
ervefølgje
,
ervefylgje
,
ervefølge
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
rekkefølgje for arveretten som kvar einskild måtte ha etter ein avliden
;
arvefølgje
Artikkelside
Forrige side
Side 3 av 4
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100