Avansert søk

120 treff

Nynorskordboka 120 oppslagsord

verne

verna

verb

Opphav

norrønt verna; jamfør vern

Tyding og bruk

Døme
  • verne fedrelandet;
  • eg vernar om familien;
  • dei verna seg mot tap
  • brukt som adjektiv:
    • halde si vernande hand over noko

æreskultur

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

kultur (1) der det er særleg viktig å verne og forsvare æra og omdømet til familien, og der tap av ære kan få store konsekvensar
Døme
  • stå opp mot æreskultur og negativ sosial kontroll

våtmark

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør mark (1

Tyding og bruk

samnemning for våte naturtypar med rikt dyreliv, som innsjøar, myrar, sumpområde og grunne sjøområde
Døme
  • verne våtmarkene

vindaugslem

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

lem (1, 1) som kan svingast framfor eit vindauge for å verne mot sollys eller innbrot;

vilt

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. dyr som ein driv jakt eller fangst på
    Døme
    • finne påkøyrd vilt;
    • viltet var skadeskote;
    • verne viltet;
    • det var mykje meir vilt i skogen og på fjellet før
  2. Døme
    • servere poteter og vilt
  3. i overført tyding: noko eller nokon som er utsett, ettertrakta eller jakta på
    Døme
    • sjå nokon som lovleg vilt;
    • gullvinnaren var ettertrakta vilt for pressa

Faste uttrykk

  • fritt vilt
    noko eller nokon som manglar vern mot åtak, vald, kritikk, forfølging eller liknande
    • hønene var fritt vilt for reven
  • jaga vilt
    nokon som er forfølgd av åtak, tilbod, omtale, kritikk eller liknande
    • kjendisen var jaga vilt etter avsløringane

snøoverbygning

substantiv hokjønn eller hankjønn

Tyding og bruk

overbygg for å verne veg eller jernbane mot snø og snøskred;

snøoverbygg

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

overbygg for å verne veg eller jernbane mot snø og snøskred;

hyrde

hyrda

verb

Opphav

jamfør norrønt hirðir

Tyding og bruk

suspensorium

substantiv inkjekjønn

Opphav

av suspendere

Tyding og bruk

bind eller bandasje som skal stø eller verne testiklane, særleg brukt av idrettsmenn;
jamfør susp

segl 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt segl

Tyding og bruk

  1. stor duk (1), ofte trekanta eller firkanta, som er festa i ei mast (1) eller liknande på ein båt, eit skip eller anna fartøy, og som fangar vinden og driv fartøyet framover
    Døme
    • vinden fylte segla
  2. utspent duk eller presenning som skal fange opp noko, eller som skal verne mot noko

Faste uttrykk

  • berge/stryke/reve segl
    • ta inn segla eller minske storleiken på segla på eit fartøy
      • mannskapet reva segla;
      • vi må berge segla i dette vêret;
      • dei strauk segla for å få kontroll over skipet
    • setje ned tempoet, bremse
  • for fulle segl
    • med alle segla heiste og dermed i høg fart
      • skonnerten kom mot oss for fulle segl
    • med stor fart, kraft og energi
      • julesalet går for fulle segl
  • setje alle segl til
    • ha alle segla heiste og dermed segle i stor fart
    • setje alle krefter inn;
      setje alle klutar til
      • dei har sett alle segl til for å stoppe fråflytjinga
  • setje segl
    • heise segla på eit fartøy opp sånn at det kan segle
    • setje i gang, starte
  • ta rev i segla
    • trekkje felt i eit segl ned mot bommen for å få mindre seglflate
    • gå meir varsamt fram;
      moderere seg
  • under segl
    på reise;
    undervegs
    • fullriggaren var under segl mot fjerne strender
  • vind i segla
    medgang;
    suksess
    • firmaet har vind i segla for tida