Avansert søk

169 treff

Nynorskordboka 169 oppslagsord

slags

adjektiv

Opphav

opphavleg genitiv av slag (2

Tyding og bruk

  1. som er av eit visst slag (2
    Døme
    • det er ein slags bil;
    • du skal ha mange slags takk;
    • eit slags påfunn;
    • dei fekk tolv slags kaker;
    • han er aldri ute i den slags vêr
  2. som med knapt eller med naud kan seiast å vere av gjeldande type
    Døme
    • eit slags snikring;
    • han er ein slags skodespelar, men jobbar mest som kelnar

Faste uttrykk

  • alle slags
    som femner om fleire variantar enn ein kan rekne opp;
    allslags
    • han var redd alle slags ormar;
    • alle slags kaker
  • kva for slags
    kva for ein type
    • kva for slags dekk bruker du?
  • kva slags
    kva for ein type
    • kva slags ost liker du best?
  • mange slags
    av eller med fleire ulike slag
    • på mange slags vis;
    • mange slags frukt er til sals

mange

adjektiv

Opphav

fleirtal av mang ein

Tyding og bruk

  1. talrike, atskillege, ikkje få
    Døme
    • mange stader;
    • mange gonger;
    • for mange år sidan;
    • mange slag av bær og frukt
  2. brukt som substantiv, særleg om personar
    Døme
    • mange av dei kom ikkje;
    • det er mange som har ferie no

Faste uttrykk

  • mange om beinet
    mange som kappast om eit gode
  • mange slags
    av eller med fleire ulike slag
    • på mange slags vis;
    • mange slags frukt er til sals
  • mange takk
    brukt for å uttrykkje at ein er svært takksam

sparkesykkel

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

ein slags sykkel som ein driv fram med å sparke frå med ein fot mot bakken

svorsk 1

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Tyding og bruk

språk (særleg talemål) som er ei blanding av norsk og svensk
Døme
  • dei forstod svorsken min
  • brukt i nøytrum:
    • ho snakkar eit slags svorsk

mylne

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt mylna, frå seinlatin molina, av latin mola ‘møllestein’; samanheng med male

Tyding og bruk

  1. (fabrikk)anlegg der ein knuser eller mel noko, særleg korn;
  2. maskin som lagar om ei form for arbeid eller energi til ei anna form
  3. slags brettspel;

pleti

substantiv ubøyeleg

Opphav

jamfør kreti

Faste uttrykk

  • kreti og pleti
    kven som helst;
    alle slags folk

mølle

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt mylna, av seinlatin molina, av latin mola ‘møllestein’; samanheng med male

Tyding og bruk

  1. (fabrikk)anlegg der ein knuser eller mel noko, særleg korn;
  2. maskin som lagar om ei form for arbeid eller energi til ei anna form
  3. slags brettspel;

Faste uttrykk

  • den som kjem først til mølla, får først male
    den som er først ute, får noko først;
    det har fordelar å vere først ute
  • først til mølla
    brukt for å seie at den som er først ute, får noko først;
    jamfør den som kjem først til mølla, får først male
    • det er berre 200 billettar, så her gjeld det å vere først til mølla
  • få vatn på mølla
    få stadfesta meininga si og derfor kunne hevde henne enda ivrigare enn før;
    bli ivrig

vind 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vindr

Tyding og bruk

  1. luft som er i meir eller mindre sterk rørsle
    Døme
    • vinden blæs kaldt frå nord;
    • vinden står (på) frå vest;
    • ha vinden i ryggen, i sida;
    • leggje båten opp i vinden;
    • gå ute i all slags vind og vêr;
    • snar som ein vind;
    • mild, veik, flau vind;
    • hard, sterk vind;
    • ha vind i seglaòg: ha framgang;
    • snu kappa etter vindensjå kappe (2
  2. Døme
    • ta etter vindenhive etter pusten

Faste uttrykk

  • ein segls vind
    vind som fyller seglet, jamn vind
  • i vinden
    på moten;
    aktuell (2), in, populær (1)
    • med turné og nytt album er artisten i vinden for tida
  • sjå kva veg vinden blæs
    òg: skjøne korleis noko utviklar seg
  • sleppe ein vind
    fise, fjerte
  • spreie for alle vindar
    sende i alle retningar;
    oppløyse
    • formuen vart spreidd for alle vindar

svarteper

substantiv hankjønn

Opphav

etterleddet etter namnet Per

Tyding og bruk

  1. eit slags kortspel (2)
    Døme
    • spele svarteper
  2. Døme
    • bli svarteper
  3. sparknekt i svarteper (1)
  4. skiten person, særleg barn
    Døme
    • ein retteleg svarteper

Faste uttrykk

  • sitje med svarteper
    vere den tapande parten (etter konflikt eller liknande)

stær

substantiv hankjønn

Opphav

lågtysk star av starr ‘stiv’

Tyding og bruk

  1. nemning på ymse slags augesjukdomar