Avansert søk

5 treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

trygling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å trygle
Døme
  • dei fekk lov etter litt trygling og beding

trygle

trygla

verb

Opphav

av lågtysk truggelen ‘tigge, svike’

Tyding og bruk

be audmjukt og inderleg;
naudbe, tigge (1)
Døme
  • trygle om nåde;
  • trygle og be om å få bli med

naudbe, naudbede

naudbeda

verb
kløyvd infinitiv: naudbeda

Opphav

av naud-

Tyding og bruk

be lenge og inntrengjande;
trygle

bønfalle, bønnfalle

bønfalla, bønnfalla

verb

Tyding og bruk

be (1, 1) inntrengjande om noko;
Døme
  • dei bønfell politikarane om å gjere om vedtaket

knegå

verb

Tyding og bruk

  1. klemme eller presse ned med knea