Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
113 treff
Bokmålsordboka
50
oppslagsord
runde
2
II
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
gjøre
rund
Eksempel
runde
kantene
;
runde
av til 100 kr
som
adjektiv
i
perfektum partisipp
:
en
rundet
vokal
–
som uttales med lepperunding
bevege seg rundt noe,
passere
Eksempel
runde
et gatehjørne
;
båten
rundet
odden
;
runde
en motspiller
–
for eksempel
i fotball
;
runde
50 år
Artikkelside
runde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
gjennom
tysk
;
fra
fransk
av
rond
‘rund’
Betydning og bruk
bevegelse i ring,
rundgang
Eksempel
ta, gå en
runde
i skogen, i lysløypa
;
ha igjen tre
runder
på 5000 m
;
gå (hele)
runden
–
se på, undersøke alt som hører med til noe
omgang
(
1
I)
Eksempel
en boksekamp over ti
runder
;
andre
runde
i cupen
;
forhandlingene går inn i siste
runde
–
går mot slutten
Artikkelside
rund
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
;
av
latin
rotundus
, av
rota
‘hjul’
Betydning og bruk
sirkel-, sylinder-
eller
kuleformet
Eksempel
rund
som en kule
;
en
rund
bordplate
;
store,
runde
øyne
krum
være
rund
i ryggen
trinn
(
2
II)
,
fyldig
Eksempel
ha trinne,
runde
armer
rikelig
Eksempel
med
rund
hånd
omgjengelig
,
medgjørlig
Eksempel
en
rund
fyr
;
han er like
rund
–
like glad
fyldig
Eksempel
vinen er
rund
i smaken
omtrentlig
, avrundet
Eksempel
runde
talemåter
;
runde
summer, tall
–
som er delelig med 10 eller 100
som
adverb
: med fulle klær
Eksempel
ligge
rund
Faste uttrykk
rund fisk
usløyd
rundt regnet
omtrent
Artikkelside
ringe
3
III
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
hringja
Betydning og bruk
få en klokke eller lignende til å
lyde
(
1
I
, 1)
;
kime
(
2
II)
,
klinge
(
2
II
, 1)
Eksempel
ringe
med kirkeklokkene
;
ringe
på døra
;
det
ringer
inn etter friminuttet
;
telefonen
ringer
;
det
ringer
for ørene
;
det ringte for siste runde for løperne
telefonere
Eksempel
ringe noen opp
;
ringe
til Bergen
;
hun ringte etter drosje
Faste uttrykk
det ringer noen bjeller
det får en til å tenke på noe eller bli klar over noe
det bør ringe noen bjeller hos ledelsen
Artikkelside
oppklaringsrunde
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
runde
(
1
I
, 2)
i debatt
og lignende
for å klargjøre standpunkter og oppklare misforståelser
Artikkelside
polkadott
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
en av mange store, runde prikker, særlig på klær
Eksempel
en hvit kjole med svarte polkadotter
Artikkelside
odde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
oddi
;
av
odd
Betydning og bruk
landtunge som stikker ut i sjøen eller vannet
;
ytterste del av et nes
;
pynt
(
1
I)
;
tange
(1)
Eksempel
runde en
odde
Artikkelside
nøkkerose
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
nykk
Betydning og bruk
vannplante med tykke
flyteblader
og store blomster med mange kronblader
;
vannlilje
Faste uttrykk
gul nøkkerose
vannplante med ovale flyteblader og små gule blomster som stikker opp over vannflaten
;
Nuphar luteum
hvit nøkkerose
vannplante med runde flyteblader og store, hvite blomster
;
Nymphaea alba
Artikkelside
hvit nøkkerose
Betydning og bruk
vannplante med runde flyteblader og store, hvite blomster
;
Nymphaea alba
;
Se:
nøkkerose
Artikkelside
omgang
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
umgangr
;
av
omgå
Betydning og bruk
avdeling, runde
Eksempel
laget vant første
omgang
;
presidenten ble valgt i annen
omgang
;
spille en
omgang
poker
medfart, pryl
Eksempel
gi noen en
omgang
juling
behandling, stell
Eksempel
la skoene få en omgang skokrem
rundgang
,
tur
(
1
I
, 1)
Eksempel
ledervervet gikk på
omgang
blant medlemmene
rad av masker på et strikketøy
Eksempel
strikke fem
omganger
på rundpinne
Faste uttrykk
i første omgang
til å begynne med
i siste omgang
til sist
Artikkelside
Nynorskordboka
63
oppslagsord
runde
2
II
runda
verb
Vis bøying
Opphav
av
rund
Tyding og bruk
gjere rund
Døme
runde kantane
;
runde av til 100 kr
i
perfektum partisipp
:
ein runda vokal
–
som blir uttalt med lepperunding
gå rundt noko, passere
Døme
runde eit gatehjørne
;
båten runda odden
;
runde ein motspelar (i fotball)
;
runde 50 år
Artikkelside
runde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
gjennom
tysk
;
frå
fransk
Tyding og bruk
rørsle i ring, rundgang
Døme
vaktmannen gjekk runden
;
ta, gå ein runde i skogen, i lysløypa
;
ha igjen tre rundar på 5000-meteren
omgang
(
1
I)
Døme
andre runde i cupen
;
eg spanderer ein runde (øl)
;
ein boksekamp over ti rundar
;
tinginga går inn i siste runden
–
mot slutten
Artikkelside
rynje
2
II
rynja
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
norrønt
hrynja
Tyding og bruk
drysje, ramle ned
Døme
huset runde i røys
strøyme (fram)
folket ryn or kyrkja
dundre
,
ljome
Døme
det ryn i fjella
Artikkelside
rund
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
av
;
latin
rotundus
av
rota
‘hjul’
Tyding og bruk
sirkel-, sylinder-
eller
kuleforma
;
ikkje kantete
Døme
ei rund bordplate
;
rund som eit egg
;
store, runde auge
krokete
,
lut
(
3
III)
vere rund i ryggen
;
rund fisk
–
usløgd
lubben
,
fyldig
Døme
runde armar
rikeleg
Døme
med rund hand
blid
,
omgjengeleg
;
medgjerleg
Døme
ein rund type
;
vere like rund
–
like glad
fyldig
Døme
vinen er rund i smaken
omtrentleg
, avrunda
Døme
runde talemåtar
;
runde summar, tal
–
som kan delast med 10 el. 100
adverb
:
adverb
: fullt påkledd
Døme
liggje rund
Faste uttrykk
rundt rekna
om lag
Artikkelside
ringje
2
II
,
ringe
2
II
ringja, ringa
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hringja
Tyding og bruk
få ei klokke
eller liknande
til å
lyde
(
2
II)
;
kime
(
2
II
, 1)
,
klinge
(
2
II
, 1)
Døme
ringje med kyrkjeklokkene
;
ringje inn ei høgtid
;
ringje på døra
;
det ringjer ut etter skuletimen
;
det ringjer for øyra
;
telefonen ringjer
;
det ringde for siste runde for løparane
telefonere
Døme
ringje nokon opp
;
han ringjer til ein ven
;
ringje etter drosje
Faste uttrykk
det ringjer nokre bjøller
det får ein til å tenkje på noko eller bli klar over noko
det burde ringje nokre bjøller hos dei som tek avgjerda
Artikkelside
polkadott
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ein av mange store, runde prikkar, særleg på klede
Døme
ein raud kjole med kvite polkadottar
Artikkelside
odde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
oddi
;
av
odd
Tyding og bruk
landtunge som stikk ut i sjø
eller
vatn
;
ytste del av eit nes
;
pynt
(
1
I)
;
tange
(1)
Døme
runde ein odde
Artikkelside
hus
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
hús
Tyding og bruk
bygning (med tak og vegger) brukt til bu- eller tilhaldsstad for menneske og dyr, til lagringsstad og liknande
Døme
byggje hus
;
ha både hus og hytte
;
eit hus med tre etasjar
;
setje opp nye hus på garden
som etterledd i ord som
hundehus
kulturhus
rekkjehus
sjukehus
uthus
våningshus
bustad
,
heim
(
1
I
, 1)
Døme
ha hus og heim
;
vere herre i eige hus
;
kona i huset
;
stelle i huset
personar som bur i eit hus
;
husstand, huslyd, familie
Døme
vekkje heile huset
;
ein ven av huset
kongeleg
eller
adeleg familie eller slekt
Døme
huset Habsburg styrte Austerrike-Ungarn
som etterledd i ord som
fyrstehus
kongehus
del av nasjonalforsamling i visse land
som etterledd i ord som
overhus
underhus
brukt som etterledd i samansetningar som nemner noko som tener som overbygning
i ord som
dekkshus
førarhus
brukt som etterledd i samansetningar som nemner større forretningstiltak
i ord som
handelshus
motehus
brukt som etterledd i samansetningar som nemner ein type behaldar eller hylster
i ord som
blekkhus
brillehus
brukt som etterledd i samansetningar som nemner noko som vernar
i ord som
frøhus
sniglehus
i spel: kombinasjon av tre kort av éin talverdi og to kort med anna verdi i kortspel
;
kombinasjon av tre terningar med same tal uage og to terningar med same tal auge i yatzy
Faste uttrykk
fullt hus
sal, rom eller liknande med alle plassar opptekne
artisten samla fullt hus kvar kveld
i poker: tre kort med same talverdi i kombinasjon med eit par kort med anna verdi
beste moglege resultat
skiskyttaren skaut fullt hus i siste runde
gå hus forbi
ikkje bli lagd merke til, ikkje bli oppfatta
humoristiske poeng går publikum hus forbi
;
mykje av det som vart sagt, gjekk hus forbi
gå mann av huse
gå ut alle som ein (for å vere med på noko)
halde ope hus
ta imot gjester utan særskild innbeding
hus under kvar busk
tilhaldsstad kor som helst
i hus
under tak
;
innandørs
få avlinga i hus
;
kome i hus før uvêret bryt laus
ikkje til å vere i hus med
umogleg å bu saman med
på huset
på arbeidsplassen
;
internt
vi jobbar med idéutvikling her på huset
som blir betalt av ein restaurant eller liknande
denne ølflaska er på huset
Artikkelside
fullt hus
Tyding og bruk
Sjå:
full
,
hus
sal, rom eller liknande med alle plassar opptekne
Døme
artisten samla fullt hus kvar kveld
i poker: tre kort med same talverdi i kombinasjon med eit par kort med anna verdi
beste moglege resultat
Døme
skiskyttaren skaut fullt hus i siste runde
Artikkelside
nykkerose
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
nøkk
Tyding og bruk
vassplante med tjukke
flyteblad
og store blomstrar
;
vasslilje
Faste uttrykk
gul nykkerose
vassplante med ovale flyteblad og små gule blomstrar som stikk opp over vassflata
;
Nuphar luteum
kvit nykkerose
vassplante med runde flyteblad og store kvite blomstrar
;
Nymphaea alba
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 7
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100