Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 3 oppslagsord

sonde

substantiv hankjønn

Opphav

fransk; av sondere

Tyding og bruk

reiskap, instrument til å granske noko med, til dømes sår og holrom i kroppen, jordarter, himmelkroppar

kollektor

substantiv hankjønn

Uttale

kålekˊtor, i fleirtal kålekˊtorar; kålektoˊrar

Opphav

gjennom engelsk, frå latin; jamfør kollekt

Tyding og bruk

  1. ein av dei tre elektrodane på ein transistor (1)
  2. sonde eller spiss til å måle elektrisk potensial i atmosfæren med
  3. mekanisk komponent i ein roterande elektrisk maskin;

sondere

sondera

verb

Opphav

frå fransk eigenleg ‘lodde vassdjupn’

Tyding og bruk

  1. granske med sonde
  2. prøve seg fram;
    Døme
    • sondere terrenget;
    • sondere stemninga