Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 16 oppslagsord

forby, forbyde

forbyda

verb

Opphav

norrønt fyrirbjóða ‘by mot noko’; av for- (2 og by (2

Tyding og bruk

  1. ikkje tillate;
    Døme
    • eg forbyr deg å gå dit;
    • forby sal av alkohol;
    • det er forbode
  2. Døme
    • samvitet forbyr meg det

Faste uttrykk

  • forby seg sjølv
    vere umogleg

prohibitiv

adjektiv

Uttale

prohibˊbitiv

Opphav

frå fransk; av latin prohibere ‘hindre, forby’

Tyding og bruk

hindrande, førebyggjande, restriktiv
Døme
  • prohibitiv toll;
  • prohibitiv pris

for- 2

prefiks

Opphav

av tysk vor- eller ver-

Tyding og bruk

  1. prefiks (1) med uklar tyding i ei rekkje verb;
  2. prefiks (1) som forsterkar tydinga til etterleddet;

interdikt

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå latin , av interdicere ‘forby’

Tyding og bruk

om eldre forhold: paveleg forbod mot kyrkjelege handlingar;
jamfør bann
Døme
  • lyse landet i interdikt

forby seg sjølv

Tyding og bruk

vere umogleg;
Sjå: forby

lyse i bann

Tyding og bruk

Sjå: bann
  1. Døme
    • boka vart lyst i bann
  2. forby på det strengaste;
    vise bort;
    jamfør bannlyse (2)

deponering

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ha ansvar for deponering av aksjar
  2. Døme
    • forby deponering av avfall

avstraffing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å straffe (2, 1) eller bli straffa
Døme
  • forby fysisk avstraffing av barn

forboden, forbydd

adjektiv

Opphav

perfektum partisipp av forby

Tyding og bruk

som ikkje er tillaten
Døme
  • forboden kjærleik;
  • røykje på forbodne stader

Faste uttrykk

  • forboden frukt
    det ein ikkje har lov til, men som er mest lokkande
    • forboden frukt smaker best

våpeneksport

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

Døme
  • forby våpeneksport til krigførande land