Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
19 treff
Bokmålsordboka
8
oppslagsord
machtall
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Uttale
makˊtal
Opphav
av
mach
Betydning og bruk
tall som uttrykker forholdet mellom et legemes hastighet og lydhastigheten
;
symbol
M
Artikkelside
i ro og mak
Betydning og bruk
rolig, langsomt
;
Se:
mak
,
ro
Artikkelside
maksvær
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
mak
Betydning og bruk
rolig vær med svak vind
Artikkelside
make
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
maki
, substantivert av et
adjektiv
‘som passer sammen’
;
jamfør
mak
Betydning og bruk
den ene av et par personer eller dyr
;
jamfør
ektemake
Eksempel
finne seg en
make
den ene av to ting som hører sammen
Eksempel
hvor er
maken
til denne sokken?
like
(
1
I
, 1)
,
sidestykke
(2)
Eksempel
hennes
make
fins ikke
;
maken
til jentunge!
Faste uttrykk
krake søker make
en vil helst omgås likesinnede
maken til ...
brukt for å gi uttrykk for følelser og meninger
maken til frekkhet skal en lete lenge etter
sett/hørt på maken!
brukt for å uttrykke undring
nå har jeg aldri sett på maken!
Artikkelside
makelig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
makligr
‘høvelig’
,
trolig
fra
lavtysk
;
jamfør
mak
Betydning og bruk
komfortabel
Eksempel
en
makelig
stol
lite slitsom
;
lettvint
(1)
Eksempel
et
makelig
arbeid
brukt som adverb:
ta det makelig
rolig, langsom
Eksempel
i
makelig
tempo
brukt som adverb:
gå makelig rundt i sentrum
som tar det med ro
;
lat, sen
Eksempel
være
makelig
av seg
;
han er
makelig
anlagt
Artikkelside
mak
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
mak
‘gjøremål, mellomværende’
,
av
lavtysk
(
ge
)
mak
‘høvelig’
;
beslektet med
make
(
1
I)
Betydning og bruk
ro
(
2
II
, 3)
,
makelighet
Eksempel
sitte i mak
Faste uttrykk
i ro og mak
rolig, langsomt
Artikkelside
gemakk
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
;
beslektet
med
mak
Betydning og bruk
staselig rom eller kammer
Eksempel
de indre
gemakker
Artikkelside
ro
3
III
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ró
Betydning og bruk
det å være ubevegelig
Eksempel
holde hendene i ro
;
sitte, være i ro
;
holde seg i ro noen dager
–
holde seg inne, hjemme
hvile
(
1
I)
Eksempel
legge seg til ro
stillhet
,
fred
Eksempel
få ro til å lese
;
forberede seg i ro og mak
;
ro og orden
;
elevene kom til ro
fred
,
trygghet
Eksempel
få ro i sjelen, i sinnet
;
ikke få, ha ro på seg
fatning
,
sindighet
Eksempel
ta noe med stor ro
Faste uttrykk
gå til ro
til sengs
Artikkelside
Nynorskordboka
11
oppslagsord
make
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
maki
, substantivert av eit
adjektiv
‘som høver saman’
;
jamfør
mak
(
2
II)
Tyding og bruk
den eine av eit par personar eller dyr
;
jamfør
ektemake
Døme
finne seg ein make
den eine av to ting som høyrer saman
Døme
desse skoa er ikkje makar
;
eg må prøve å finne maken til knappen eg mista
like
(
2
II)
,
sidestykke
(2)
Døme
hennar make finst ikkje
;
det finst ikkje maken til jentunge
Faste uttrykk
krake søkjer make
to likesinna finn gjerne i hop
maken til ...
brukt for å gje uttrykk for kjensler og meiningar
maken til arrogant haldning til miljøet!
sett/høyrt på maken!
brukt for å uttrykkje undring
no har eg aldri høyrt på maken!
Artikkelside
machtal
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Uttale
makˊtal
Opphav
av
mach
Tyding og bruk
tal som står for forholdet mellom farten ein lekam har og lydfarten
;
symbol
M
Artikkelside
mak
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
makr
‘høveleg, grei’
,
frå
lågtysk
;
jamfør
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
linn, lempeleg
Døme
makt vêr
Artikkelside
makeleg
,
makleg
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
makligr
‘høveleg’
,
truleg frå
lågtysk
;
jamfør
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
komfortabel
Døme
ein
makeleg
stol
lite slitsam
;
lettvinn
(1)
Døme
eit
makeleg
arbeid
brukt som
adverb
:
ta det
makeleg
roleg, langsam
Døme
leve eit makeleg liv
brukt som adverb:
gå makeleg
som tek det med ro
;
lat, sein
Døme
vere
makeleg
av seg
Artikkelside
mak
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
mak
‘gjeremål, mellomvære’
,
av
lågtysk
(
ge
)
mak
‘høveleg’
;
samanheng
med
make
(
1
I)
Tyding og bruk
roleg lag
eller
måte
;
ro
(
2
II
, 3)
Døme
sitje i mak
Faste uttrykk
i ro og mak
smått og seint, roleg
Artikkelside
i ro og mak
Tyding og bruk
smått og seint, roleg
;
Sjå:
mak
,
ro
Artikkelside
maksvêr
,
maksver
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
roleg vêr med svak vind
Artikkelside
gemakk
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
samanheng
med
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
staseleg rom eller kammer
Døme
kongelege gemakk
Artikkelside
umak
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
úmak
n
,
úmaki
m
;
frå
lågtysk
og
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
strev
,
møde
(
1
I)
,
bry
(
1
I)
Døme
dette blir (ein) umak for deg
;
føre umak på
–
bry (nokon)
;
(ikkje) vere redd for ein umak
;
spare seg den umaken
;
det er umaken verdt
;
takk for umaken
Faste uttrykk
gjere seg umak med
vere omhugsam, gjere seg føre
Artikkelside
sjømak
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
mak
(
1
I)
Tyding og bruk
maksvêr på sjøen
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100