Nynorskordboka
ro 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei ro | roa | roer | roene |
Opphav
norrønt róTyding og bruk
- det å vere urørleg;tilstand utan rørsle
Døme
- halde hendene i ro;
- sitje, vere i ro;
- slå seg til ro for natta – roe seg, raste
- i overført tyding:
Døme
- leggje seg til ro
Faste uttrykk
- gå til rotil sengs
- slå seg til ro mednøye seg, vere nøgd med; slå seg til tols med