Artikkelside

Nynorskordboka

ro 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei roroaroerroene

Opphav

norrønt

Tyding og bruk

  1. det å vere urørleg;
    tilstand utan rørsle
    Døme
    • halde hendene i ro;
    • sitje, vere i ro;
    • slå seg til ro for nattaroe seg, raste
    • i overført tyding:
  2. Døme
    • leggje seg til ro
  3. Døme
    • få ro til å lese;
    • førebu seg i ro og mak;
    • ro og orden;
    • elevane kom til ro
  4. Døme
    • få ro i sjela, i sinnet;
    • ikkje få, ha ro på seg
  5. Døme
    • ta noko med stor ro

Faste uttrykk

  • gå til ro
    til sengs
  • slå seg til ro med
    nøye seg, vere nøgd med; slå seg til tols med