Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
4
oppslagsord
være
2
II
væra
verb
Vis bøying
Opphav
av
vær
(
3
III)
Tyding og bruk
få til å roe seg på ein stad
Faste uttrykk
være seg
slå seg til ro, gje seg til på ein stad
Artikkelside
vær
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
ver
‘fangstplass ved sjøen’
;
samanheng
med
verje
(
2
II)
Tyding og bruk
tilhelde, hamn ved havet der folk samlar seg og driv fiske frå
Døme
i Nord-Noreg er det mange vær
stad der ein sankar egg og dun av sjøfugl
Døme
dunvær
;
eggvær
;
fuglevær
Artikkelside
vær
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
ver
av
verja
‘breie over, dekkje’
Tyding og bruk
sekk, pose, omslag til å forvare noko i, emballasje
Døme
brevvær
;
ha varene i eit vær
pose, overdrag til vern
;
var
(
1
I)
Artikkelside
være
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
væri
;
av
vær
(
3
III)
Tyding og bruk
det å vere
eller
finnast på ein stad
;
vere
(
1
I
, 1)
Døme
nærvære
;
tilvære
stad der ein held til
;
verestad
kjerald, rom som noko kan vere i
Døme
har du eit være til dette mjølet?
(det ein har i) forvaring
Døme
det finst ikkje i mitt være
Artikkelside