Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

overrumple

overrumpla

verb

Opphav

etter tysk, opphavleg ‘brått falle over ein med larm’; jamfør rumle

Tyding og bruk

kome brått og uforvarande på;
Døme
  • overrumple fienden;
  • spørsmålet overrumpla henne
  • brukt som adjektiv:
    • ein overrumplande effekt

sjokkbehandling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. eldre nemning for elektrokonvulsiv behandling
  2. det å overrumple eller bli overrumpla
    Døme
    • laget fekk sjokkbehandling i den første kampen