Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
50 treff
Bokmålsordboka
16
oppslagsord
roe
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
av
ro
(
2
II)
Betydning og bruk
berolige
Eksempel
få
roet
en
refleksivt
: bli rolig, slå seg til ro
Eksempel
roe
seg (for natta)
;
stormen
roet
seg utpå dagen
Artikkelside
roe
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
nty
rove
‘nepe’
Betydning og bruk
navn på rotvekst i melde-
eller
korsblomstfamilien
Eksempel
sukker
roe
, fôr
roe
–
nå vanlig: sukkerbete, fôrbete
Artikkelside
slå seg til ro
Betydning og bruk
Se:
ro
roe seg
Eksempel
han slo seg til ro for natta
bosette seg
;
oppholde seg
Eksempel
hun slo seg til ro i Frankrike
Artikkelside
gire seg ned
Betydning og bruk
roe seg ned
;
Se:
gire
Eksempel
det er vanskelig å gire seg ned etter to timer på scenen
Artikkelside
slappe av
Betydning og bruk
Se:
slappe
hvile
;
kople av
Eksempel
slappe av med en bok
bli mindre ivrig
;
roe ned
Eksempel
iveren har slappet av
;
slapp av! Det går bra
Artikkelside
hysje ned
Betydning og bruk
Se:
hysje
få til å være stillere
;
roe ned
Eksempel
læreren prøver å hysje ned elevene
forsøke å skjule
;
dysse ned
Eksempel
ulykken ble hysjet ned
Artikkelside
dempe seg
Betydning og bruk
være mindre
høymælt
;
roe seg
;
Se:
dempe
Eksempel
nå må dere dempe dere litt!
hun bad meg om å dempe meg
Artikkelside
dempe
verb
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
, opprinnelig ‘få (ild) til å dampe, ryke (og dermed slokne)'
;
beslektet
med
damp
Betydning og bruk
gjøre svakere, mildere eller mindre
;
svekke
,
roe
(
2
II)
Eksempel
dempe musikken
;
dempe forventningene
;
dempe veksten i boligprisene
;
dempe spenningen mellom landene
brukt som adjektiv:
vi satt i en kinosal med dempet belysning
gradvis få til å stoppe
Eksempel
dempe ballen
;
dempe svingningene i en elektrisk krets
brukt som adjektiv
dempede bølger
Faste uttrykk
dempe seg
være mindre
høymælt
;
roe seg
nå må dere dempe dere litt!
hun bad meg om å dempe meg
Artikkelside
slappe
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
gjøre et tau
eller lignende
mindre stramt
;
slakke
(1)
Eksempel
slappe
et tau
gjøre mindre spent eller stram
;
løsne
Eksempel
slappe taket
Faste uttrykk
slappe av
hvile
;
kople av
slappe av med en bok
bli mindre ivrig
;
roe ned
iveren har slappet av
;
slapp av! Det går bra
Artikkelside
ro
2
II
substantiv
hunkjønn eller hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ró
Betydning og bruk
det å være ubevegelig
Eksempel
holde hendene i ro
;
være i ro
;
holde seg i ro noen dager
hvile
(
1
I
, 1)
Eksempel
legge seg til ro
stillhet
,
fred
(4)
Eksempel
få ro til å lese
;
ro og orden
;
elevene kom til ro
fred
(6)
,
trygghet
Eksempel
få ro i sjelen
;
få ro på seg
fatning
,
sindighet
Eksempel
ta noe med stor ro
Faste uttrykk
gå til ro
gå til sengs
;
legge seg
i ro og mak
rolig, langsomt
slå seg til ro
roe seg
han slo seg til ro for natta
bosette seg
;
oppholde seg
hun slo seg til ro i Frankrike
slå seg til ro med
være fornøyd med
;
slå seg til tåls med
Artikkelside
Nynorskordboka
34
oppslagsord
roe
2
II
roa
verb
Vis bøying
Opphav
av
ro
(
2
II)
Tyding og bruk
gjere roleg
;
stagge
(
2
II)
,
trøyste
(
2
II)
Døme
roe nokon ned
refleksivt
: bli roleg, slå seg til ro
Døme
roe seg for natta
Artikkelside
roe
1
I
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
dansk
;
frå
lågtysk
rove
‘nepe’
Tyding og bruk
(dansk) namn på rotvekstar av slektene
bete
(
1
I)
og
kål
(1)
Døme
sukkerroe
–
no vanleg i no.: sukkerbete
Artikkelside
så, så
Tyding og bruk
brukt for å roe ned eller trøyste
;
Sjå:
så
Døme
så, så, det ordnar seg snart
Artikkelside
så
5
V
,
so
3
III
adverb
Opphav
norrønt
svá
Tyding og bruk
brukt om hending eller handling som skjer like etter eller på eit (litt) seinare tidspunkt
;
deretter
(1)
,
etterpå
Døme
først stod dei opp, så åt dei frukost
;
han tok på seg jakke, så skjerf, så hue og vottar
;
først Berlin, så til Paris
;
da han kom inn, så ringte telefonen
;
så ein dag dukka dei opp
;
så var det det eine, så var det det andre
som ei følgje eller konsekvens av det som kjem før
;
dermed
,
altså
(1)
Døme
han drog, så var det berre ho igjen
;
hadde eg pengar, så skulle eg kjøpe ein ny båt
;
kom hit, så skal du sjå
;
viss du kjem, så skal eg lage rommet klart til deg
;
når du ikkje vil, så må du
;
så er den saka avgjord
i grad eller omfang som det blir nemnd eller går fram av samanhengen
Døme
dobbelt så stor som dei andre
;
så fager og ung han er
;
nei, så hyggjeleg å sjå dykk
;
det er ikkje så sikkert
;
dobbelt så stor
;
vi treffest ikkje så ofte
;
han er så redd
;
ikkje så verst
;
det er ikkje så nøye
;
ha det så godt
;
så lenge du vart
i større grad enn venta
Døme
så dum du er
;
au, det svir så!
kjolen er så stor at ho druknar i han
;
kvar har du vært så lenge?
på den
eller
den måten
;
slik
(4)
Døme
så skal du gjere
;
vegen er ikkje så at ein kan køyre
;
dei seier så
;
det er ikkje så at vi kan tvinge fram eit møte no
i tillegg
;
dessutan
,
dertil
(2)
Døme
grønsaker er godt, og så er det sunt
;
han er den høgaste i klassa, men så er han jo eldst
som refererer til noko tidlegare
;
dette, slik
Døme
var det så du sa?
dei seier så
;
det er så si sak
;
i så fall
;
i så måte
;
i så tilfelle
brukt i utrop for understreke det som kjem etter
Døme
så, du visste ikkje det?
så, det er her de sit?
brukt i utrop for å slå fast at noko er ferdig, avslutta
eller liknande
;
sånn
(6)
Døme
så, da var vi ferdige for i dag
Faste uttrykk
om så er
viss det no er slik (som nett nemnd)
eg kan gjerne arbeide heile natta, om så er
så der
ikkje særleg bra
;
så som så
eksamen gjekk så der
så lenge
inntil vidare
;
førebels
eg går ut og ventar så lenge
brukt som skilshelsing når ein snart møtast att
ha det bra så lenge!
så som så
ikkje særleg bra
eksamen gjekk så som så
så visst
utan tvil
;
visseleg
han er så visst ingen svindlar
;
så visst eg vil ta ein kaffi
så, så
brukt for å roe ned eller trøyste
så, så, det ordnar seg snart
Artikkelside
tol
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
þol
Tyding og bruk
uthald i å tole
;
tolmod
,
resignasjon
Døme
ta noko med
tol
Faste uttrykk
ha/gje tol
vere tolmodig
dei har tol med kvarandre
;
du kan vel gje tol til eg er ferdig
slå seg til tols med
nøye eller roe seg med
Artikkelside
stagge
2
II
stagga
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
stogge
Tyding og bruk
hindre
,
stanse
(
2
II)
,
stogge
stagge inntrengjarane
døyve
,
stille
(
4
IV)
stagge gråten
roe ned, blidgjere
stagge eit skrikande barn
Faste uttrykk
stagge seg
leggje band på seg
;
styre seg
når eg ser ostepop, klarer eg ikkje stagge meg
Artikkelside
slappe
slappa
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
gjere eit tau
eller liknande
mindre stramt
;
slakke
(
3
III
, 1)
Døme
slappe ei line
gjere mindre spent eller stram
;
losne
(3)
Døme
slappe taket
Faste uttrykk
slappe av
kvile
;
kople av
slappe av med ei bok
bli mindre ivrig
;
roe ned
interessa har slappa av
;
slapp av! Det gjer ikkje vondt
Artikkelside
ro
2
II
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
ró
Tyding og bruk
det å vere urørleg
;
tilstand utan rørsle
Døme
halde hendene i ro
;
vere i ro
kvile
(
1
I)
Døme
leggje seg til ro
stille
(
1
I)
,
fred
Døme
få ro til å lese
;
ro og orden
;
elevane kom til ro
fred
,
tryggleik
Døme
få ro i sjela
;
ikkje ha ro på seg
fatning
,
omtanke
Døme
ta noko med stor ro
Faste uttrykk
gå til ro
gå til sengs
;
leggje seg
i ro og mak
smått og seint, roleg
slå seg til ro
roe seg
ho slår seg til ro for natta
busetje seg
;
opphalde seg
han slo seg til ro på garden
slå seg til ro med
nøye seg, vere nøgd med
;
slå seg til tols med
Artikkelside
hysje
2
II
,
hysse
hysja, hyssa
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
lydord
;
samanheng
med
hose
(
2
II)
Tyding og bruk
be nokon vere stille eller bråke mindre
Døme
ho hysjar på meg
fare susande av stad, suse i veg
;
suse
(2)
,
sjoge
Døme
han køyrde så det var berre så det hysja
;
han hysja i veg
Faste uttrykk
hysje ned
få til å vere stillare
;
roe ned
læraren hysjar ned elevane
forsøke å skjule
;
dysse ned
sjølvmorda vart hysja ned
Artikkelside
hevle
2
II
hevla
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
hefla
‘minke segl’
;
av
hevel
Tyding og bruk
om vêr: gje seg, roe seg, stilne
Døme
det hevlar med regnet, vinden
stogge i farten, halde att
;
saktne
;
stanse
(
2
II)
;
bie
(
3
III)
,
hefte
(
2
II)
Faste uttrykk
hevle på
saktne litt, fare meir langsamt
hevle seg
stogge i farten, få stogga
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 4
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100