Avansert søk

232 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

hånd

substantiv hunkjønn eller hankjønn

hand

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

norrønt hǫnd

Betydning og bruk

  1. kroppsdel ytterst på arm, med fingre som blant annet kan gripe og holde
    Eksempel
    • ha små hender;
    • vaske hendene;
    • gripe noe med hånden;
    • ha hendene på ryggen;
    • stå på hendene;
    • klappe i hendene;
    • vri sine hender
  2. brukt i uttrykk for hilsen, overenskomst eller lignende
    Eksempel
    • takke i hånden;
    • ta noen i hånden
  3. brukt i uttrykk for arbeid, virksomhet, medvirkning eller lignende
    Eksempel
    • ikke løfte en hånd for å hjelpe;
    • ikke ta sin hånd i noen ting;
    • vi kan vente flere bøker fra hans hånd;
    • skaffe arbeid til alle ledige hender
  4. brukt i uttrykk for eiendom, forvaring, makt, vern eller lignende
    Eksempel
    • ha mange penger mellom hendene;
    • samle makten på få hender;
    • være i trygge hender;
    • det står i Guds hånd
  5. side, kant, plassering i forhold til en person
    Eksempel
    • det tredje huset på venstre hånd;
    • sitte ved Guds høyre hånd
  6. samling av kort som en spiller får utdelt i kortspill
    Eksempel
    • sitte med en god hånd
  7. Eksempel
    • ha en leselig hånd

Faste uttrykk

  • bære noen på hendene
    verne noen mot alt vondt og ubehagelig;
    forkjæle
  • dø for egen hånd
    begå selvmord
  • falle i hendene på noen
    komme i noens besittelse;
    komme i noens makt
    • være redd for at våpnene kan falle i hendene på terrorister
  • for hånd
    med hånden eller hendene;
    manuelt
    • vaske opp for hånd;
    • skrive for hånd
  • for hånden
    tilgjengelig
    • bruke de ingrediensene en har for hånden
  • fra første hånd
    direkte fra opphavsperson eller kilde;
    jamfør førstehånds
  • frie hender
    full handlingsfrihet
    • de fikk frie hender til å gjennomføre reformen
  • få noe fra hånden
    fullføre noe;
    bli ferdig med noe
    • få arbeidet fra hånden
  • gi noen en hånd
    hjelpe noen
  • gni seg i hendene
    være godt tilfreds, ofte av egoistiske grunner
  • gode kort på hånden
    gode argumenter, kvalifikasjoner eller lignende som gjør at en stiller sterkt
  • gripe med begge hender
    ta imot med iver
    • hun grep sjansen med begge hender
  • gå hånd i hånd
    • gå og leie hverandre
    • gå for seg samtidig;
      utvikle seg parallelt
      • ulikhet og ufrihet går hånd i hånd
  • gå noen til hånde
    assistere noen
  • ha en heldig hånd med
    utføre noe på en god måte
  • ha hendene fulle
    ha mye å gjøre;
    være travel
  • ha noe på hånden
    ha forkjøpsrett til noe (i en viss tid)
  • ha rene hender
    være uskyldig
  • holde sin hånd over
    beskytte
  • i første hånd
    i begynnelsen;
    i første omgang
  • i hende
    i noens besittelse
    • få rapporten i hende;
    • svaret må være oss i hende innen fredag
  • ikke se hånden foran seg
    ikke se noe som helst
  • legge hånd på
    øve fysisk vold mot
  • legge siste hånd på noe
    avslutte noe
    • legge siste hånd på verket
  • lett på hånden
    som gjør noe forsiktig og nøyaktig
  • leve fra hånd til munn
    leve på en måte så en bare har akkurat nok til å klare seg
  • med hard hånd
    på en brutal måte
    • styre med hard hånd
  • med hånden på hjertet
    for å være helt ærlig
  • med livet i hendene
    med fare for når som helst å miste livet
  • med rund hånd
    rikelig, raust
    • dele ut ros med rund hånd
  • med to tomme hender
    uten noen ting;
    på bar bakke
    • hun begynte med to tomme hender og arbeidet seg opp
  • med våpen i hånd
    med våpenmakt
    • kjempe mot hverandre med våpen i hånd
  • på andre hender
    hos andre eiere
    • aksjene havnet på andre hender
  • på egen hånd
    uten hjelp fra andre;
    for seg selv;
    selvstendig
    • greie seg på egen hånd
  • sitte med hendene i fanget
    ikke gjøre noe;
    ikke gripe inn
    • sitte med hendene i fanget og overlate ansvaret til andre
  • slå hånden av noen
    svikte noen ved å avslå hjelp, bryte et vennskap eller lignende
  • ta hånd om
    ta seg av
    • ta hånd om barna;
    • ta hånd om situasjonen
  • være noens høyre hånd
    være en uunnværlig medarbeider for noen
    • kongens høyre hånd

underhånden

adverb

Opphav

etter tysk unter der Hand, opprinnelig ‘skjult i hånden’

Betydning og bruk

  1. via (skjulte) bakveier;
    Eksempel
    • la noen få vite noe underhånden
  2. utenom ordinære kanaler;
    Eksempel
    • selge og kjøpe underhånden

handikap, handikapp

substantiv intetkjønn

Uttale

hænˊdikæp

Opphav

etter engelsk handicap, opprinnelig hand in the cap ‘hånden i luen’

Betydning og bruk

  1. i idrett (for eksempel riding, seilsport eller golf): tiltak for å utjevne vinnersjansene i en konkurranse ved at svakere deltakere får fordeler (for eksempel flere slag i golf), eller at de sterkeste får tilleggsvansker (for eksempel distansetillegg i travsport)
    Eksempel
    • stille med handikap;
    • hesten startet med handikap;
    • en golfspiller med 15 i handikap
  2. uheldig omstendighet;
    Eksempel
    • dårlige språkkunnskaper er et klart handikap i denne jobben
  3. eldre betegnelse for funksjonshemning

Nynorskordboka 229 oppslagsord

hand

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt hǫnd

Tyding og bruk

  1. kroppsdel ytst på arm, med fingrar som mellom anna kan gripe og halde
    Døme
    • store hender;
    • vaske hendene;
    • bruke begge hendene;
    • arbeide med hendene;
    • ha hendene på ryggen;
    • stå på hendene;
    • klappe i hendene;
    • vri hendene;
    • spå i handa
  2. brukt i uttrykk for helsing, semje eller liknande
    Døme
    • takke i handa;
    • ta nokon i handa
  3. brukt i uttrykk for arbeid, verksemd, medverknad eller liknande
    Døme
    • ikkje lyfte ei hand for å hjelpe;
    • ikkje ta si hand i nokon ting;
    • arbeidet er ferdig frå mi hand
  4. brukt i uttrykk for eige, forvaring, makt, mynde, vern eller liknande
    Døme
    • ha mykje pengar mellom hendene;
    • samle makta på få hender;
    • vere i trygge hender;
    • leggje noko i Guds hender
  5. side, kant, plassering i høve til ein person
    Døme
    • huset ligg ved vegen på venstre handa;
    • sitje ved Guds høgre hand
  6. samling av kort som kvar av spelarane har fått tildelt i kortspel
    Døme
    • sitje med ei sterk hand
  7. Døme
    • ha ei leseleg hand

Faste uttrykk

  • bere nokon på hendene
    halde alt vondt borte frå nokon;
    forkjæle
  • døy for eiga hand
    ta livet av seg
  • falle i hendene på nokon
    kome inn under makta til nokon
    • han fall i hendene på fienden
  • for hand
    med handa eller hendene;
    manuelt
    • bunaden er sydd for hand;
    • skrive brev for hand
  • for handa
    tilgjengeleg
    • nytte dei materialane ein har for handa
  • frie hender
    full handlefridom
    • ho fekk frie hender til å lage ein ny radioserie
  • frå første hand
    direkte frå opphavsperson eller kjelde;
    jamfør førstehands
  • få noko frå handa
    fullføre noko;
    bli ferdig med noko
    • få arbeidet frå handa
  • gje nokon ei hand
    hjelpe nokon
  • gni seg i hendene
    vere godt nøgd, særleg på grunn av stor vinning
  • gode kort på handa
    gode argument, kvalifikasjonar eller liknande som gjer at ein stiller sterkt
  • gripe med begge hendene
    ta imot med iver
    • eg greip sjansen med begge hendene
  • gå hand i hand
    • gå og halde kvarandre i hendene
    • gå føre seg samstundes;
      utvikle seg parallelt;
      følgjast
      • urbanisering og avfolking går hand i hand
  • gå nokon til hande
    assistere nokon
  • ha ei heldig hand med
    ha ein god framgangsmåte med noko
  • ha hendene fulle
    ha mykje å gjere;
    vere travel
  • ha noko på handa
    (i eit visst tidsrom) ha førsterett til noko
  • ha reine hender
    vere uskuldig
  • halde handa si over
    verne
  • i første hand
    i byrjinga;
    i første omgang
  • i hende
    til rådvelde
    • eg har nett fått avgjerda i hende
  • ikkje sjå handa framfor seg
    ikkje sjå noko som helst
  • leggje hand på
    gjere lekamleg vald mot
  • leggje siste hand på noko
    avslutte noko
    • leggje siste hand på verket
  • lett på handa
    som gjer noko varleg og nøye
  • leve frå hand til munn
    leve på ein måte så ein berre så vidt har nok til å klare seg
  • med handa på hjartet
    for å vere heilt ærleg
  • med hard hand
    på ein brutal måte
    • uvedkomande vart jaga bort med hard hand
  • med livet i hendene
    med fare for når som helst å miste livet
  • med rund hand
    rikeleg, raust
    • dele ut gåver med rund hand
  • med to tomme hender
    utan noko;
    på berr bakke
    • ho starta med to tomme hender og arbeidde seg opp
  • med våpen i hand
    med våpenmakt
    • forsvare landet med våpen i hand
  • på andre hender
    hos andre eigarar
    • føretaket heldt fram på andre hender
  • på eiga hand
    utan hjelp frå andre;
    for seg sjølv;
    sjølvstendig
    • greie seg på eiga hand
  • sitje med hendene i fanget
    ikkje gjere noko;
    ikkje gripe inn
    • ei regjering som sit med hendene i fanget og lèt det forferdelege skje
  • slå handa av nokon
    ikkje vilje ha noko å gjere med nokon;
    svike nokon
  • ta hand om
    ta seg av
    • ta hand om pasienten;
    • ta hand om oppgåvene
  • vere nokons høgre hand
    vere ein uunnverleg hjelpar eller medarbeidar for nokon
    • vere sjefen si høgre hand

vilje 2

vilja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt vilja

Tyding og bruk

  1. brukt som sjølvstendig verb: ha lyst til;
    ynskje, ha hug til
    Døme
    • ho veit ikkje kva ho vil;
    • dei vil at eg skal kome;
    • eg vil heim no;
    • dei vil helst på hytta i ferien;
    • gjer som du vil;
    • no vil eg ikkje meir
    • brukt som adjektiv:
      • det var vilja verk;
      • vilja drap
  2. brukt som sjølvstendig verb: ha som føremål;
    prøve på
    Døme
    • kva vil du med dette?
    • eg vil deg ikkje vondt;
    • kva vil de her?
    • det er ikkje godt å seie kva ho vil med han
  3. ha lyst til eller på;
    ha hug til, ynskje
    Døme
    • eg korkje kan eller vil hjelpe deg;
    • eg vil ha mat;
    • alltid vilje vere best;
    • vil du ha litt kaffi?
    • eg vil klare det sjølv;
    • når vil du ha besøk?
    • dei vil hjelpe oss med flyttinga
  4. brukt om framtid: kome til å
    Døme
    • det vil snart syne seg;
    • dei gamle utgåvene vil ikkje kunne brukast i lag med den nye;
    • dei vil eingong angre det;
    • ho vil klare seg heilt fint på eiga hand;
    • det vil ikkje bli noko problem, trur eg
  5. brukt om tenkte tilfelle:
    Døme
    • det ville vere godt om han kom;
    • kva ville du gjort?
    • var eg deg, ville eg ikkje tenkt meir på det;
    • kva ville folk tru om dei såg oss no?
    • berre han ville ringje tilbake snart!
  6. Døme
    • bilen ville ikkje rikke seg;
    • klokka vil ikkje gå lenger;
    • det vil seg ikkje for dei
  7. brukt for å uttrykkje ei viss sikkerheit
    Døme
    • det vil helst gå godt;
    • eg vil tru at du kjem;
    • eg vil tippe at heimelaget vinn

veldig

adjektiv

Opphav

frå lågtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjæv’; samanheng med velde (2

Tyding og bruk

  1. særs stor;
    Døme
    • ordne opp med veldig hand;
    • ei veldig påkjenning;
    • kome med ein veldig fart;
    • det har eg veldig lyst til
  2. brukt som adverb: i høg grad;
    Døme
    • veldig godt sagt;
    • huset er veldig stygt;
    • reisa var veldig lang;
    • du er veldig høg;
    • eg forstår veldig lite av deg;
    • no har eg veldig mykje på hjartet

klype 1

substantiv hokjønn

Opphav

av klype (2

Tyding og bruk

  1. lita tong
  2. hand, fingrar;
    rom mellom tommelen og peikefingeren
    Døme
    • halde noko i klypa;
    • vere sterk i klypene
  3. mengd ein held mellom fingrane
    Døme
    • ei klype salt

Faste uttrykk

  • vere hard i klypa
    vere streng

nennsam

adjektiv

Tyding og bruk

Døme
  • gjere noko med nennsam hand
  • brukt som adverb:
    • figuren vart nennsamt plassert på hylla

under hand

adverb

Opphav

etter tysk unter der Hand

Tyding og bruk

  1. via (løynde) bakvegar;
    Døme
    • få greie på noko under hand;
    • få pengar under hand
  2. utanom ordinære kanalar;
    Døme
    • selje og kjøpe under hand

mild

adjektiv

Opphav

norrønt mildr

Tyding og bruk

  1. som ikkje er skarp eller sterk i smak, lukt eller oppleving;
    behageleg;
    Døme
    • suppa er mild og rund i smaken;
    • ei såpe med mild lukt;
    • eit mildt vaskemiddel;
    • eit mildt lys
  2. med moderat kraft eller intensitet;
    Døme
    • symptoma var milde;
    • tablettane gjev berre milde biverknader
    • brukt som adverb
      • dette var overraskande, for å seie det mildt;
      • du ser mildt sagt trøytt ut
  3. godlynt, venleg, varsam
    Døme
    • vere mild i blikket;
    • han snakka med mild stemme
  4. skånsam, overberande, ikkje streng
    Døme
    • ein mild dom;
    • ho styrte med mild, men bestemt hand
  5. om vêr, klima: som ikkje er kaldt, men heller ikkje særleg varmt
    Døme
    • mildt vêr;
    • ein mild vind
  6. brukt i utrop
    Døme
    • du milde himmel!
    • milde moses!
    • milde måne!
  7. gjevmild, rundhanda, raus (2, 1)
    Døme
    • donasjon frå ei mild stifting

Faste uttrykk

  • milde gåver
    rause gåver (til velgjerdsføremål)
    • vere avhengig av milde gåver frå private

sjølvstendig

adjektiv

Opphav

etter tysk selbständig, opphavleg ‘som står for seg sjølv’

Tyding og bruk

  1. som tenkjer og handlar utan å rette seg etter andre;
    som rår sjølv;
    fri, uavhengig, ubunden
    Døme
    • ein sjølvstendig institusjon;
    • eg er vorten ein meir sjølvstendig person
    • brukt som adverb:
      • tenkje sjølvstendig
  2. Døme
    • han stod fram som ein sjølvstendig forfattar;
    • dei har knapt tenkt ein sjølvstendig tanke
  3. som driv på eiga hand eller for eiga rekning
    Døme
    • ho er sjølvstendig næringsdrivande

stelling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ha ei kunnig hand med organisering og stelling
  2. Døme
    • stelling av blomstrar

toradar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

lite trekkspel med to rader knappar for høgre hand, som gjev ulike tonar når ein trykkjer på dei